Le Mans startlisten 2022

Automobile Club l’Ouest har annonceret startlisten til dette års 24 timers løb i Le Mans.

Startlisten indeholder 62 biler, som er blevet normen siden 2019. Der er nogle få overraskelser, men langt det meste var mere eller mindre kendt i forvejen, da FIA World Endurance Championship og de automatiske invitationer uddelt til en stor del af feltet.

I Hypercar er der de 4 FIA World Endurance Championship biler plus en ekstra fra Glickenhaus Racing. Peugeot TotalEnergies kan ikke nå at have bilen klar til dette års ræs, da det ville kræve en start på Spa Francorchamps i maj måned.

I LMP2 har vi i alt 27 startende biler, hvoraf de 13 biler er fra FIA WEC sæsonen. Dertil kommer DKR Engineering #3 i form af deres ELMS LMP3 titel, Nielsen Racing #24 i form af deres Asian Le Mans Series LMP2 titel og CD Sport med deres Asian Le Mans Series LMP3 titel. Fra ELMS 2022 sæsonen har vi TDS Racing x Vaillante #13, Duqueine Team #30, Ultimate #35, Cool Racing #37, Graff Racing #40, Inter Europol Competition #43, Algarve Pro Racing #47, IDEC Sport #48 samt Panis Racing #65.

GTE Pro kategorien har 7 deltagende biler, med de 5 sædvanlige, plus en ekstra Corvette Racing #63, samt Riley Motorsports Ferrari #74, som stiller op med noget af et super team med Sam Bird, Felipe Fraga og Shane van Gisbergen.

Le Mans 2021
Photo: JJ Media

GTE Am tæller 23 biler, med 13 fra FIA WEC sæsonen, mens de resterende har ELMS forbindelser, plus to IMSA biler. Hardpoint Motorsport Porsche #99 kommer over fra IMSA WeatherTech SportsCar Championship, da Rob Ferriol vandt Bob Akin Award i 2021, som den bedste Bronzekører i GTD kategorien. WeatherTech Racing Porsche #79 vender tilbage til Le Mans, men har i år valgt at hoppe tilbage i GTE Am, efter Cooper MacNeil stillede op i GTE Pro i 2021.

Der er seks biler på reservelisten. High Class Racing #49 er 1. reserve, hvor Jan og Kevin Magnussen er skrevet på sammen med Mark Patterson. Såfremt de bliver ringet op, bliver det dog ikke de tre kørere, som skal køre løbet. Kevins nylige Formel 1 kontrakt har et sammenfald med løbet i Baku.

Rinaldi Racing Ferrari #488 har Pierre Ehret på reservelisten, efter de kørte Asian Le Mans Series i sidste måned. Racing Team Nederland #29 må se sig henvist til reservelisten, da de kun deltager i IMSA i år. Absolute Racing Porsche #18 er der heller ikke blevet direkte plads til, ligesom der heller ikke var plads til dem i FIA WEC, men de måtte ligeledes nøjes med ELMS deltagelse.

TF Sport Aston Martin #95 er endnu et hold som må nøjes med en reserveplads, selvom holdet både deltager i Asian Le Mans og European Le Mans Series med John Hartshorne.

Sidst men ikke mindst har High Class Racing #20 også plads nummer 6 på reservelisten, hvor Dennis Andersen og Anders Fjordbach er skrevet på listen indtil nu.

Aktuelt har vi David Heinemeiner Hansson, Nicklas Nielsen og Oliver Ramussen i LMP2, Michael Christensen i GTE Pro, og Marco Sørensen, Mikkel Overgaard Pedersen, Michelle Gatting og Nicki Thiim som allerede er bekræftet til løbet.

Hele listen med alle de deltagende biler, plus de 6 reserver kan ses her.

Relaterede nyheder