Ny udskiftning hos Corvette Racing

Corvette Racing kommer til at starte 2021 sæsonen med mindst en ny kører på holdet.

Det amerikanske hold har annonceret, at Oliver Gavin ikke længere skal køre for holdet som fuldtidskører, når sæsonfinalen på Sebring er kørt om to uger.

Annonceringen kommer et år efter at Jan Magnussen også sluttede hos holdet.

Fælles for Oliver og Jan, er at de begge har haft flere sæsoner uden sejre. Jan blev erstattet af Jordan Taylor, og med det samme begyndte #3 at vinde igen, og ligger i øjeblikket til at vinde GTLM titlen, medmindre at der sker vilde ting i de sidste to løb.

2020 sæsonen for Gavin har dog ikke været helt skidt, da de aktuelt er på andenpladsen i mesterskabet, men bare uden sejre.

Oliver Gavin
Photo: JJ Media

Den høje englænder kom til holdet i 2002, og har siden da vundet 51 løb, inklusiv 5 Le Mans sejre, ligesom han også har vundet 12 timers løbet på Sebring samt 10 timers løbet Petit Le Mans fem gange hver. Kronen på værket er 5 mesterskabstitler i USA for det amerikanske hold.

Når han går på pension fra holdet, har han haft 203 starter i de oftest gule køredragter. Han har dog været en del af nogle specielle udgaver, som blandt andet en hvid C7.R på Sebring, en i sølv i Shanghai, og den nuværende i grå og gule farver.

Corvette Racing har endnu ikke oplyst, hvem der skal erstatte “Sarge” (sergenten, fordi at han er så høj), men der er flere GTLM og DPi kørere ledige på markedet, som kunne være ret gode bud som afløser.

Oliver Gavin får to afskedsløb – det første er denne weekend på WeatherTech Raceway Laguna Seca, mens det andet er på Sebring om 14 dage.

Relaterede nyheder