LMC kvalifikation i Barcelona

Michelin Le Mans Cup fik kørt 2021 sæsonens første kvalifikation ved middagstid på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Først skulle de 5 GT3 biler på banen til deres 15 minutters kørsel, med deres Bronzekører i bilen.

De første tre minutter var næsten allerede gået inden første bil startede den første flyvende omgang.

Iron Lynx Ferrari #9 var første bil til at sætte en hurtig tid, mens Pzoberer Zürichsee by TFT Porsche #2 satte en imponerende tid på deres anden flyvende omgang.

Tiderne blev konstant forbedret, og #2 satte en endnu hurtigere tid.

Imens vågnede Iron Lynx Ferrari #8 op til dåd, med sidste års mester Rino Mastronardi ombord, og satte en ny hurtigste tid. samtidig begyndte #2 at få fratager tider på grund af Track Limits, mens 10Q Racing Team Mercedes #93 rykkede op på 3. pladsen.

Det endte med Iron Lynx Ferrari #8 med Rino Mastronardi (plus Paolo Ruberti) på Pole, foran Pzoberer Zürichsee by TFT med Nicolas Leutwiler (og Julien Andlauer), Iron Lynx Ferrari #9 med Sarah Bovy (plus Doriane Pin), mens 10Q Racing Team Mercedes #93 med Wim Spinoy (og Kenneth Heyer) var 4. hurtigst, og AF Corse Ferrari #51 med Ken Abe (plus Matteo Cressoni) var 5. hurtigste bil i GT3 kategorien.

Iron Lynx Ferrari #8
Photo: JJ Media

Derefter var det tid til 26 LMP3 biler.

DKR Engineering #3 havde et spin på deres ud-omgang, ligesom Nielsen Racing #7 lavede en lignende fejl senere på opvarmningsomgangen.

Grainmarket Racing #25 var første bil til at sætte en hurtig tid, inden Cool Racing #37 vågnede op med deres to biler.

Phoenix Racing #5 ville også blande sig oppe i toppen med ny hurtigste tid, mens søsterbilen fra WTM Powered by Phoenix #11 kørte næsthurtigste tid.

Efter nogle minutter med de to biler øverst på listen, slog Cool Racing #37 tilbage, og satte ny hurtigste tid.

Selvom der poppede nye bedste sektortider frem hele vejen nedover tidtagningsskærmen, blev der ikke ændret på placeringerne i toppen.

Cool Racing #37
Photo: JJ Media

Cool Racing #37 med Antoine Doquin (plus Josh Skelton) tog Pole Position, foran Phoenix Racing #5 med Finn Gehrsitz (plus Hamza Owega) og WTM Powered by Phoenix #11 med Thorsten Kratz (og Leo Weiss). Dermed Ligier, Ligier, Duqueine i top 3. Feltets eneste Adess sluttede sidst i klassen med R-Breizh Competition #56.

CD Sport #33 med danske Michael Jensen i bilen (og Adam Eteki) satte 12. hurtigste tid, og skal dermed starte midt i feltet.

Løbet køres senere i dag, og kan ses direkte på YouTube fra klokken 16.10.

Relaterede nyheder