LMC Barcelona kval

Sæsonens første Michelin Le Mans Cup kvalifikation blev kørt lørdag middag på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Først skulle de 7 GT3 racere på banen, til deres 15 minutters køretid, med Bronzekørere bag rattet. Desværre har der været et stort mandefald i den kategori, i forhold til deltagerlisten for sæsonen, og tidligere på ugen. Biogas Motorsport Ferrari #23 trak sig eftergårsdagens træninger.

Kessel Racing Ferrari #12 var de første til at sætte en hurtig tid, men tiderne blev hurtigere og hurtigere for hver eneste omgang.

AF Corse Ferrari #51 forbedrede den tid på den anden flyvende omgang, inden søsterbilen #88 satte hurtigste omgangstid af alle på den 3. flyvende omgang.

Iron Dames Lamborghini #83 fik brudt lige af Ferrari dominansen med 5 minutter tilbage, da de hoppede ind på P3.

Der var små forbedringer fra mange af bilerne, men der blev ikke rigtig rykket rundt på placeringerne.

Kessel Racing Ferrari #12 havde et spin i Sving 13, og det forhindrede Iron Dames Lamborghini #83 i en potentiel Pole.

På den allersidste omgang hoppede AF Corse Ferrari #51 med Matthew Kurzejewski (plus Alessandro Balzan) ind på Pole Position, foran AF Corse #88 med Custodio Toledo (plus Riccardo Agostini), og Iron Dames Lamborghini #83 med Celia Martin (plus Karen Gaillard).

Danske High Class Racing Porsche #18 med Nick Jones (plus Scott Malvern) kvalificerede sig som 7’er.

AF Corse Ferrari #51
Photo: JJ Media

Så skulle de 28 LMP3 racere på banen, hvor det ligeledes var med Bronzekørerne.

Efter alle biler havde sat en tid, var R-ace GP #85 de hurtigste.

Der kom Rødt Flag, da IDEC Sport #17 holdt fast i gruset i Sving 5, efter en kørefejl under nedbremsningen fra Patrice Lafargue.

Kvalen blev sat i gang med 9 minutter og 44 sekunder tilbage på uret.

R-ace GP #85 valgte at blive i pitten, mens de resterende 26 biler kørte ud på banen.

High Class Racing #20 hoppede ind på andenpladsen.

P4 Racing #27 havde et solospin i Sving 1, men kom hurtigt videre.

Team Virage #44 rykkede ind på andenpladsen, og det fik R-ace GP #85 til at køre på banen igen, for at forbedre deres egen tid.

Men det var ikke nødvendigt, da R-ace GP #85 med Fabien Michal (plus Hadrien David), på deres blot anden flyvende omgang havde sat en tid som var hurtig nok til Pole. Team Virage #44 med Jamie Falvey (og Mihnea Stefan) var næsthurtigst, mens High Class Racing #20 med Jens Reno Møller (plus Tommy Foster) kvalificerede sig treer.

Inter Europol Competition #43 med Tim Creswick (plus Sebastian Gravlund) satte 13. hurtigste tid.

R-ace GP #85
Photo: JJ Media

Nu har holdene små 4 timer til at forberede bilerne, til eftermiddagens løb, som starter med optakt fra klokken 17.20 på YouTube.

Relaterede nyheder