Kamp i gaderne i St. Petersburg

NTT IndyCar Series var nået til deres andet stop på 2021 kalenderen, hvilket var gaderne i St. Petersburg, Florida.

Løbet skulle egentlig have været åbningsløb, ligesom det plejer at være, men bystyret valgte at udsætte det i halvanden måned, så COVID-19 situationen i Florida kunne stabilisere sig lidt, og så der kunne komme flere tilskuere ind, som var sat til 20.000 ved denne afdeling.

Colton Herta havde taget Pole Position for Andretti Autosport holdet, foran Jack Harvey med Meyer Shank Racing. Herefter fulgte de to Team Penske kørere Josef Newgarden og Simon Pagenaud, inden Sebastien Bourdais fik A. J. Foyt Enterprises bilen kørt ind på P5 i hans hjemby. Pato O’Ward fik kvalificeret sig ind på P6 for Arrow McLaren SP.

Mesterskabsførende Alex Palou måtte nøjes med startpladsen som matchede hans bilnummer – 10.

Firestone GP of St. Petersburg 2021 start
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Mirakuløst nok, kom alle 24 biler rundt på første omgang uden problemer, selvom der var lidt grubben mellen blandt andre Pagenaud og Bourdais.

16 omgange inde i løbet holdt Jimmie Johnson stille i afkørselsområdet i opløbssvinget. Johnson havde fået udbremset sig selv, og havde problemer med at få bilen i bakgear, så det endte med en Full Course Yellow. Enkelte kørere nåede i pit inden FCY perioden startede, så de kunne eventuelt får en fordel senere i løbet.

Heldigvis blev han hurtigt trukket tilbage på asfalten, så løbet kunne sættes i gang igen.

James Hinchcliffe og Takuma Sato ramte hinanden i Sving 1, hvilket kostede en punktering til canadieren.

Jimmie Johnson
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Will Power og Romain Grosjean havde også kontakt længere tilbage i feltet, som endte med at franskmanden var inde og ramme betonmuren – dog ikke nok til at skade bilen. I stedet udnyttede Ed Jones de to stridende foran sig, og overhalede begge to.

Newgarden fandt endelig en vej forbi Harvey, og kunne sætte jagten ind på Herta ude i front.

37 omgange inde i løbet var der ballede mellem Alexander Rossi og Graham Rahal. De to ramte hinanden i Sving 4, hvilket punktede Rossi’s dæk. Om det var derfor, eller om det var lidt hævn er svært at sige, men Rahal blev fulgt helt ud til dækmuren, som Rossi stoppede lige foran. Rahal var dog hurtigere til at finde bakgearet end Rossi, plus sidstnævnte også skulle pitte efter et nyt sæt dæk.

Pagenaud havde også fundet vej forbi Harvey, mens Dixon kom snigende bagfra, og lå an til at snuppe P4.

Simon Pagenaud
Photo: Indycar.com / Chris Jones

Herta havde fået opbygget et så stort forspring, at han kunne pitte, og sætte i gang igen, inden Newgarden overhovedet var nået hen til hans pitbox.

Dalton Kellett gik i stå i Sving 1, men fik bilen kørt så langt væk fra ideallinjen, at det ikke var nødvendigt med et gult flag.

Der kom Safety Car med 27 omgange tilbage, da Jimmie Johnson spandt rundt i Sving 3, og snittede betonmuren med både for- og bagende. Han kunne dog selv køre derfra, men da det var et af de hurtigste steder på banen, var der ikke anden mulighed end at kalde SC på banen.

Newgarden lå Herta under hårdt pres, da løbet blev givet frit igen. Den dobbelte Indycar mester havde fordelen af at have de blødere dæk på bilen, og var dermed lidt hurtigere til at få varme i dækkene. Alt imens hang Pagenaud også godt på, mens resten af feltet faldt længere og længere tilbage.

Der gik kun få omgange inden der kom Safety Car igen, da Ed Jones holdt på tværs i Sving 4. Jones forsøgte at overhale James Hinchcliffe, og ramte canadieren. Samtidig fik Jones et skub bagi fra Pato O’Ward, hvilket fik motoren hos Jones til at gå ud.

Colton Herta & Josef Newgarden
Photo: Indycar.com / Chris Jones

Da løbet blev givet frit igen, byttede Will Power og Scott McLaughlin plads, så Power kom op i top-10. Kort tid efter fik Power også overhalet Rinus VeeKay, og snuppede dermed endnu en plads.

Efter at have været under pres i nogle omgange, lykkedes det Colton Herta at køre et forspring ud på næsten 3 sekunder, da han krydsede målstregen som vinder. Josef Newgarden sluttede toer, Simon Pagenaud treer, foran Jack Harvey, Scott Dixon, Takuma Sato, Marcus Ericsson, Will Power, Rinus VeeKay, og Sebastien Bourdais på P10.

Alex Palou holder fast i mesterskabsføringen, selvom han sluttede tilbage på P17. Føringen er dog kun på to point til Will Power, som har de samme antal point som Scott Dixon, mens Colton Herta er yderligere tre point bagude.

Nu skal NTT IndyCar Series en tur på ovalen i Texas, hvor der skal køres hele to løb i den kommende weekend.

Relaterede nyheder