Legge bekræftet til Indy500

Katherine Legge er blevet bekræftet til 2024 udgaven af Indianapolis 500.

Englænderen skal køre for Dale Coyne Racing with Rick Ware Racing i bil #51, som Colin Braun har kørt i ved de første par løb i 2024. Bilen er udset til at gå lidt på omgang mellem flere forskellige kørere.

Graphics: Dale Coyne Racing

Dermed vender Legge tilbage til Indy500, som hun tidligere har deltaget i 3 gange. Der forventes dog over 33 biler, så hun skal stadig kvalificere sig blandt de 33 hurtigste, for at komme ind.

Hun har tidligere kørt for holdet i Champ Car World Series i 2007, men de andre deltagelser ved Indy 500 har været for Dragon Racing, Schmidt Peterson Hamilton HP Motorsports, og Rahal Letterman Lanigan Racing.

Udover Indycar programmet, deltager hun også i IMSA WeatherTech SportsCar Championship i 2024, hvor hun kører en Acura NSX for Gradient Racing.

Relaterede nyheder