Vådt søndagsløb i Oschersleben

Den anden afdeling af ADAC GT Masters 2021 blev kørt på en regnvåd Oschersleben bane nær Magdeburg.

SSR Performance Porsche #92 med Michael Ammermüller og Mathieu Jaminet havde taget Pole Position på en tør bane, foran Toksport WRT Mercedes #22 med Luca Stolz og Maro Engel, mens Team WRT Audi #32 med Charles Weerts og Dries Vanthoor havde kørt sig til P3.

Gårsdagens vindere, og mesterskabsførende MANN-FILTER Team Landgraf – HTP/WWR Mercedes #70 med Raffaele Marciello og Maximilian Buhk skulle starte løbet fra P6.

Aust Motorsport Audi #3 måtte starte fra pitten, efter et uheld under kvalifikationen.

Oschersleben race 2 start
Photo: Gruppe C Photography

Løbsledelsen valgte at starte med to opvarmningsomgange bag Safety Car, da kørerne ikke havde haft mulighed for at træne på regnvåd bane, og for at få lidt mere vand kørt af asfalten. Og det var der virkelig brug for, da himlen virkelig havde åbnet sig, inden bilerne kørte afsted.

Starten blev noget kaotisk, da Vanthoor i Team WRT Audi #32 var lige ved at tabe bilen ind i Sving 1. Belgieren fik dog bilen under kontrol igen, men længere tilbage i feltet, var der ikke kun en gang bowling, men hele to separate uheld.

GRT Grasser Racing Team Lamborghini #19 blev skubbet af for fulde kraft i Sving 1 af Car Collection Motorsport Audi #69, hvor Franck Perera ikke havde mulighed for at komme ud af gruset selv.

GRT Grasser Racing Team Lamborghini #19
Photo: Gruppe C Photography

To sving senere var der kontakt mellem Markus Winkelhock i 69’eren og Callaway Competition Corvette #77, hvor begge biler endte hårdt i autoværnet. Det udløste en Safety Car, så alle bilerne kunne ryddes væk. Dommerne valgte dog ikke at give straf ved nogle af uheldene, da det var så svære forhold, og det blev vurderet til hændeligt uheld.

Da løbet blev givet frit igen, efter 10 minutters langsom kørsel, var Maro Engel i Toksport WRT Mercedes #22 hurtig til at kæmpe sig forbi Jaminet i SSR Performance Porsche #92, med en fantastisk overhaling udenom i det hurtigte Sving 5, og fik hurtigt slået et stort hul.

Sven Müller i Precote Herberth Motorsport Porsche #99 var flyvende i regnvejret, og var helt fremme på 4. pladsen, efter at være startet 10’er i løbet. Kort tid efter, var han også oppe på 3. pladsen, da han fik overhalet Team WRT Audi #32.

Der var kontakt mellem Schubert Motorsport BMW #10, og GRT Grasser Racing Team Lambo #16, hvilket Phoenix Racing Audi #4 også blev blandet ind i. Heldigvis skete der ikke nogen skader på bilerne, og alle kunne fortsætte på de samme placeringer.

Schubert Motorsport BMW #10
Photo: Gruppe C Photography

KÜS Team75 Bernhard Porsche #75 fik kæmpet sig op på 5. pladsen, ved at overhale MANN-FILTER Team Landgraf – HTP/WWR Mercedes #70.

Pitstop vinduet blev udskudt med 3 minutter, grundet den specielle start på løbet.

MANN-FILTER Team Landgraf – HTP/WWR Mercedes #70 og GRT Grasser Racing Team Lambo #63 stødte sammen i chikanen, hvor Albert Costa Balboa fik stukket snude op på indensiden af Maximilian Buhk, på et sted hvor det er umuligt at overhale. Begge biler endte i gruset, og kunne ikke selv komme derfra.

Det udløste en Full Course Yellow, hvilket naturligvis fik alle hold til at udføre deres obligatoriske kørerskifte. Flere af holdene satte også slicks på bilerne, da banen stille og roligt var ved at tørre op – men var det stadig for tidligt?

Det betød også at holdene på slicks, blandt andet SSR Performance Porsche #92, raslede ned gennem feltet, da der stadig var vådt visse steder på banen, mens andre var knastør asfalt.

MRS GT-Racing Porsche #14
Photo: Gruppe C Photography

Rutronik Racing Audi #33 fik en Drive-through straf, da de havde lavet en Unsafe Release i forbindelse med deres pitstop, og var tæt på at køre ind i siden på en af konkurrenterne.

Montaplast by Land-Motorsport Audi #29 fik også en Drive-through, da de havde kørt for hurtigt under FCY perioden.

Efter pitstoppene var Toksport WRT Mercedes #22 fortsat i front, foran Precote Herberth Motorsport Porsche #99. SSR Performance Porsche #92 fik dog rigtig meget fart på, da der endelig var et tørt spor rundt på banen, og blæste for #99, som ikke havde en chance på deres brugte regndæk.

Få minutter senere tog Michael Ammermüller i #92 også føringen af løbet, da Luca Stolz i #22 ikke kunne forsvare sig mod de nu hurtigere slicks dæk.

Team Zakspeed Mobil Krankenkasse Racing Mercedes #13 og Schubert Motorsport BMW #10 havde dog også slicks på, og kom ligeså hurtigt fremad i feltet, og var efterhånden helt oppe ved podiepladserne, selvom de var startet henholdsvis 8’er og 13’er.

SSR Performance Porsche #92
Photo: Gruppe C Photography

6 minutter før målflaget var #13 og #10 nået helt frem på 2. og 3. pladsen i løbet, mens Toksport WRT Mercedes #22 blot måtte kigge misundeligt på konkurrenternes fart.

Der var kontakt mellem GRT Grasser Racing Team Lambo #16 og Team Zakspeed Mobil Krankenkasse Racing Mercedes #20, da Hendrik Still i #20 stak snuden op på indersiden af Mike David Ortmann, og prikkede konkurrenten rundt. Begge var dog i forvejen langt udenfor pointene.

Igor Walilko i Team Zakspeed Mobil Krankenkasse Racing Mercedes #13 begyndte at tabe fart, og mistede derfor 3. pladsen til MRS GT-Racing Porsche #14, men kunne lige nøjagtig holde Montaplast by Land-Motorsport Audi #28 bag sig.

Løbet blev vundet af SSR Performance Porsche #92 med Michael Ammermüller og Mathieu Jaminet, foran Schubert Motorsport BMW #10 med Nick Yelloly og Jesse Krohn, mens Maximilian Hackländer og Mick Wishofer fik MRS GT-Racing Porsche #14 kørt hjem på 3. pladsen.

Det betød også at SSR Performance Porsche #92 tog føringen af mesterskabet, foran Schubert Motorsport BMW #10, mens MANN-FILTER Team Landgraf – HTP/WWR Mercedes #70 er faldet tilbage på 3. pladsen i mesterskabet, på samme pointantal som Montaplast by Land-Motorsport Audi #28.

Næste afdeling af ADAC GT Masters 2021 køres på Red Bull Ring den 12.-13. juni.

Relaterede nyheder