IMSA, ACO og FIA enige omkring fremtiden

Automobile Club de l’Ouest (ACO), Fédération Internationale de l’Automobile (FIA) og International Motor Sports Association (IMSA) er blevet enige om de nye LMH, LMDh og LMP2 regler for fremtidens sportsvognsløb.

De tre parter har længe arbejdet hen imod dette samarbejde, som blev annonceret ved 24 timers løbet i Daytona i 2020, samtidig med at de nye LMDh modeller blev annonceret.

Allerede dengang, blev det annonceret at LMDh modellerne var velkommen i FIA World Endurance Championship og 24 timers løbet i Le Mans, mens amerikanerne var lidt mere tilbageholdende omkring besøg fra LMH holdene.

Nu er partner så blevet enige om en fælles BOP ordning, så de firehjulstrukne LMH biler også kan køre med i USA. LMH reglementet er et meget åbent reglement, hvor det både er tilladt at køre med og uden hybridsystem, og i tilfælde af hybrid, snakker man typisk firehjulstræk. Glickenhaus har dog valgt at køre uden hybriddel på deres SCG007 model, så det skal også passes ind.

LMDh modellerne bliver allesammen med et standard hybridsystem, men hvor de ekstra kræfter tilføres baghjulene, mens hver enkelt bilfabrik må sætte deres egen motor og eget designet bodywork på et LMP2 chassis.

IMSA oplyser dog, at man kun tillader LMH modellerne, såfremt de enkelte bilfabrikker underskriver en forretningsaftale med IMSA. Hver bilfabrik som deltager i IMSA, skal lægge 1 million US Dollars for at køre med, uanset om de så kun ønsker at køre 24 timers løbet i Daytona – og det uanset om man er DPi, GTLM eller GTD hold. Sådan har reglerne været i mange år, men det har været vigtigt for IMSA, at sikre sig, at Peugeot, Glickenhaus, Ferrari eller Toyota Gazoo Racing ikke blot møder op til 24 timers løbet på Daytona, eventuelt vinder løbet, og så ellers fordufter fra resten af sæsonen med et sæt Rolex ure, og så ellers ikke bidrager med mere til serien i den sæson.

Glickenhaus er tidligere været meget åbenmundet omkring uretfærdigheden i, at LMDh bilerne kunne komme til Le Mans, men deres LMH bil ikke måtte køre Daytona – på daværende tidspunkt. Men det er der altså rettet op på nu, med denne annoncering.

Reglementet blev endelig godkendt i går af World Motorsport Council, da de havde møde i Monaco.

Glickenhaus Racing #709
Photo: JJ Media

På det møde, blev det også bestemt at de nuværende LMP2 biler skal køre til og med 2023 sæsonen. Der var ellers planer om at introducere dem tidligere, men COVID-19 situationen har forsinket det hele, heriblandt også LMDh bilerne, som bliver baseret på den nye version af LMP2 racere. Ved at udskyde indførslen af dem til 2024, giver det de forskellige chassis fabrikanter muligheden for at fokusere på levering af LMDh racere til deres introduktion i 2023, og så stille og roligt kunne forberede LMP2 bilerne til året efter.

Der har allerede været snak om, at der kunne blive mangel på de nye LMP2 chassiser, da de allesammen skal bygges af enten ORECA, Ligier, Dallara eller Multimatic. Indtil videre har Multimatic lavet aftale med Porsche/Audi, mens ORECA skal bygge de nye Acura(Honda) LMDh biler. Dallara forventes at fortsætte med at levere biler til General Motors, uanset om det så bliver Cadillac, som skal videreføres i IMSA. Der er lidt stille omkring Ligier, men det menes, at de er involveret i Peugeots Hypercar program, uden parterne dog officielt har bekræftet det.

Den første mulighed for at se en LMH køre ræs i IMSA serien, bliver til 24 timers løbet på Daytona i januar 2023.

Relaterede nyheder