Le Mans 2022 – de første timer

Det traditionsrige 24 timers løb i Le Mans blev startet på en varm og solrig juni dag, med et historisk stort felt på 62 startende biler.

Toyota Gazoo Racing #8 med Brendon Hartley, Sebastien Buemi og Ryo Hirakawa startede løbet fra Pole Position, foran holdkammeraterne Kamui Kobayashi, Jose Maria Lopez, og Mike Conway, mens Alpine Elf Team #36 med Nicolas Lapierre, Andre Negrao, og Matthieu Vaxiviere skulle starte treer. Glickenhaus Racing #709 og #708 skulle starte henholdsvis 4’er og 5’er.

I LMP2 kategorien var WRT #31 med Robin Frijns, Sean Gelael og Rene Rast på Pole, foran United Autosports USA #22 med Filipe Albuquerque, Phil Hanson og Will Owen, og Realteam by WRT #41 med Norman Nato, Rui Andrade og Ferdinand Habsburg.

JOTA #28 med Oliver Rasmussen, Ed Jones, og Jonathan Aberdein skulle starte fra 13. pladsen i LMP2 kategorien. CD Sport #27 med Steven Palette, Christophe Cresp og Michael Jensen havde kvalificeret sig som 23’er, lige foran Inter Europol Competition #43 med Pietro Fittipaldi, Fabio Scherer og David Heinemeier Hansson.

AF Corse #83 med Francois Perrodo, Alessio Rovera og Nicklas Nielsen skulle starte fra en 22. plads i LMP2 kategorien, og som 7. bedste LMP2 Pro/Am hold.

Nielsen Racing #24 var det bedste LMP2 Pro/Am hold på startgridden, fra P16.

Corvette Racing #64 med Nick Tandy, Tommy Milner og Alexander Sims startede fra GTE Pro Pole, foran holdkammeraterne i #63 med Antonio Garcia, Jordan Taylor og Nicky Catsburg, mens Porsche #91 med Frederik Makowiecki, Richard Lietz og Gianmaria Bruni startede treer. Porsche #92 med Laurens Vanthoor, Michael Christensen og Kevin Estre havde kvalificeret sig som 4’er, foran AF Corse Ferrari #52 og #51.

GTE Am havde AF Corse Ferrari #61 med Vincent Abril, Louis Prette og Conrad Grunewald på Pole, foran Kessel Racing Ferrari #57 med Mikkel Jensen, Frederik Schandorff og Takeshi Kimura, og Dempsey-Proton Racing Porsche #77 med Harry Tincknell, Sebastien Priaulx og Christian Ried.

Northwest AMR #98 med Nicki Thiim, Paul Dalla Lana og David Pittard skulle starte firer, mens Iron Dames Ferrari #85 med Rahel Frey, Michelle Gatting og Sarah Bovy startede fra 6. startposition.

Team Project 1 Porsche #46 med Matteo Cairoli, Nicolas Leutwiler og Mikkel Overgaard Pedersen startede fra P9, mens TF Sport Aston Martin #33 med Ben Keating, Henrique Chaves og Marco Sørensen skulle starte fra 19. pladsen i GTE Am kategorien.

Le Mans 2022 race start
Photo: JJ Media

Starten gik præcis klokken 16.00 lokal tid, og der gik ikke mange meter før der var ballade. United Autosports USA #22 endte i gruset allerede inden Dunlop Chikanen, da der var kontakt med WRT #31, da også Realteam by WRT #41 prøvede at køre side om side. Dermed sad Will Owen uhjælpelig fast i gruset, og der gik en hel omgang, inden han var tilbage på banen – selvom der kom Slow Zone.

Algarve Pro Racing #47 kom trillende langsomt ned af start-mål langsiden da starten gik. Sophia Flörsch parkerede bilen ved pitudkørslen i første omgang, og fik så liv i bilen igen, og måtte humpe en hel omgang for nedsat hastighed. Holdet fandt ud af at det var fordi at bilen var blevet for varm, og det havde kogt gearskifte aktuatoren, som så ikke kunne skifte gear på raceren. Heldigvis kunne de få det repareret, men var mange omgange bagude.

Prema Orlen Team #9 havde fået en forrygende start på løbet, og var endda kommet forbi Alpine Elf Team #36. Det tog nogle omgange, inden 36’eren var forbi igen.

Realteam by WRT #41 måtte køre langsomt tilbage til pitten. Den havde fået lidt skader efter balladen på første omgang, men det blev hurtigt løst af mekanikerne.

Le Mans 2022 GTE Pro start
Photo: JJ Media

United Autosports USA #22 måtte pitte efter en ny snude, men så var de også kørende igen – efter at have tabt yderligere en omgang til konkurrenterne.

Føringen i GTE Am var skiftet, da Dempsey-Proton Racing Porsche #77 havde taget føringen foran GR Racing Porsche #86 og Team Project 1 Porsche #46.

Iron Dames Ferrari #85 måtte pitte med en punktering, hvilket sendte dem ud af topkampen i GTE Am, i de næste mange timer.

Føringen GTE Am skiftede igen, da Matteo Cairoli i Team Project 1 Porsche #46 tog føringen. Imidlertid raslede Harry Tincknell i 77’eren ned gennem feltet, da englænderen måske havde presset lidt for hårdt på, i de første omgange.

Inter Europol Competition #34
Photo: JJ Media

Dommerne havde kigget på kontakten på første omgang, og gav WRT #31 en 1 minutters Stop & Go straf, og blev dermed dømt som synder i al ballande i Sving 1.

Toyota Gazoo Racing #8 var helt ude og snitte gruset i Porsche kurverne, men fik bilen tilbage uden problemer.

Dommerne gav Ultimate #35 en Drive-through, da de havde overhalet i en Gul Flagzone.

JOTA #38 havde taget føringen i LMP2 kategorien, foran Team Penske #5 og Prema Orlen Team #9.

Toyota Gazoo Racing #7 havde taget føringen af løbet, mens søsterbilen #8 var på andenpladsen.

TDS Racing x Vaillante #13 måtte pitte med en punktering, men var hurtigt tilbage på banen.

Team Project 1 Porsche #46
Photo: JJ Media

IDEC Sport #48 tabte et hjul, kort tid efter de havde været i pitten. Dermed måtte de humpe tilbage til pitten, og få et nyt på.

Iron Lynx Ferrari #60 havde et solospin i Arnage, men Claudio Schiavoni fik lavet en 3-punkts vending.

AF Corse Ferrari #51 fik en Drive-through for Track Limits. Det var meget tidligt i løbet, at få sådan en straf.

Der kom en ny Slow Zone da Ultimate #35 skulle have hjælp til at komme ud af gruset.

Glickenhaus Racing #709 måtte pitte, da de fik en fejlmelding på raceren. Det viste sig at være en dårlig sensor, så da den var skiftet ud, virkede alting igen.

Iron Lynx Ferrari #75 og AF Corse #83 havde kontakt på vej ind i Porsche kurverne. Det sendte Pierre Ehret ud i et spin, mens Perrodo kunne køre videre uden problemer. Dommerne kiggede på sagen, men valgte ikke at gøre mere ved det.

Algarve Pro Racing #45, Glickenhaus Racing #708, Iron Lynx Ferrari #80, Iron Lynx Ferrari #75
Photo: JJ Media

WeatherTech Racing Porsche #79 havde taget føringen i GTE Am, med Dempsey-Proton Racing Porsche #77 på andenpladsen.

DKR Engineering #3 spandt af banen i Indianapolis, og ramte autoværnet, så de måtte pitte efter en ny snude.

Alpine Elf Team #36 fik en Drive-through måtte pitte, da de havde kørt for hurtigt i en Slow Zone.

TF Sport Aston Martin #33 måtte pitte, da de havde et dæk som stille og roligt gik i opløsning. Heldigvis fik Marco Sørensen bilen kørt i pit, uden yderligere skader.

Frederik Schandorff i Kessel Racing Ferrari #57 havde en vild tur ud over græsset, på vej mod Tertre Rouge, hvor han klippede autoværnet let, men kunne fortsætte uden problemer.

Efter 3 timers ræs var Toyota Gazoo Racing #7 i front af Hypercar, JOTA #38 i front af LMP2, Corvette Racing #63 i front af GTE Pro, og WeatherTech Racing Porsche #79 i GTE Am.

Algarve Pro Racing #45, Glickenhaus Racing #708, Iron Lynx Ferrari #80, Iron Lynx Ferrari #75
Photo: JJ Media

JOTA #28 med Oliver Rasmussen var 9’er i løbet, efter at have kørt i top-5 tidligere. David Heinemeier Hansson med Inter Europol Competition #43 var 12’er. Nicklas Nielsen med AF Corse #83 var 14’er blandt LMP2 racerne, men førende i LMP2 Pro/Am, mens CD Sport #27 med Michael Jensen var 24’er blandt LMP2 racerne, og 8’er blandt LMP2 Pro/Am bilerne.

Michael Christensen og Porsche #92 var treer i GTE Pro, mens Nicki Thiim var 4’er i GTE Am med Northwest AMR #98. Lige bag dem lå TF Sport Aston Martin #33 med Marco Sørensen, efter danskeren havde kørt tre stint i raceren. Lige bag dem lå Frederik Schandorff og Mikkel Jensen i Kessel Racing Ferrari #57, mens vi skulle tilbage på 14. pladsen for at finde Team Project 1 Porsche #46 med Mikkel Overgaard Pedersen, som var faldet tilbage i klassen, efter Am køreren Nicolas Leutwiler var kommet i bilen. Sidst men ikke mindst havde vi Iron Dames Ferrari #85 med Michelle Gatting på 19. pladsen

IDEC Sport #48 fik en 10 sekunders pitstop straf, for at have sendt bilen på banen, uden at have spændt alle fælge – det var problemet tidligere i løbet.

Alpine Elf Team #36 og Glickenhaus Racing #709 havde en fantastisk kamp omkring 4. pladsen i løbet, hvor placeringerne skiftede flere gange.

Der kom Slow Zone da Nicolas Leutwiler i Team Project 1 Porsche #46 havde parkeret bilen i gruset i Indianapolis. Heldigvis nåede schweizeren ikke hele vejen ind til dækmuren, som ellers slår hårdt på det sted. Leutwiler kunne stille og roligt humpe tilbage, med punkterede fordæk, men han kom tilbage til pitten. Det foregik dog ikke uden problemer, da bilen ikke var ret nem at styre.

Northwest AMR #98, Kessel Racing Ferrari #57, Dempsey-Proton Racing Porsche #88
Photo: JJ Media

Vector Sport #10 var kørt af banen i Indianapolis, hvor Ryan Cullen havde ramt dækbarrieren på sin allerførste omgang i løbet. Det gav endnu en Slow Zone, indtil han var løftet tilbage på asfalten. Han fik kørt bilen tilbage til pitten, hvor han fik nye dæk og en ny snude på raceren, og blev så sendt afsted igen. Men det var slet ikke løsningen på hele problemet, og han kørte langsomt igen, umiddelbart efter han kom ud af pitten. Han måtte pitte igen, efter et nyt forhjulsophæng.

Corvette Racing #64 havde lidt problemer med at skifte gear. Nogle gange ville bilen ikke helt som kørerne ville, men det meste af tiden kørte den ok. Det betød at de efterhånden var faldet ned på 4. pladsen i GTE Pro kategorien.

Iron Dames #85 fik en Drive-through, for at have kørt for hurtigt i en Slow Zone.

Porsche #92 og #91 skiftede plads, så de nu kørte rundt i nummerrækkefølge på 2. og 3. pladsen i løbet.

Jose Maria Lopez var en tur gennem gruset i Toyota Gazoo Racing #7, og det kostede argentineren føringen af løbet til Brendon Hartley i 8’eren.

Alpine Elf Team #36 fik flere og flere problemer med at starte bilen. Det var sket ved et tidligere pitstop, hvor bilen ikke rigtig ville afsted. Matthieu Vaxiviere prøvede og prøvede, men mekanikerne måtte skubbe den ind i garagen, for at reparere den. Problemerne var relateret til koblingen.

AF Corse Ferrari #21 var en tur gennem gruset ved indgangen til Porsche kurverne, men kom selv fri af gruset.

United Autosports USA #22
Photo: JJ Media

Duqueine Team #30 blev skubbet ind i garagen med et teknisk problem, som viste sig at være elektriske problemer.

Der kom en ny Slow Zone, men der var ikke nogen strandede biler, så det var blot en oprydning af lidt vragdele, ude på banen.

Alpine Elf Team #36 var tilbage på banen, efter 13 minutter og 33 sekunder i pitten. Et meget meget dyrt stop for dem, hvor de var faldet bag 23 LMP2 racere, og kun lige foran GTE Pro feltet.

Richard Mille Racing Team #1 fik en 1 minutters Stop & Go for at være kørt over den hvide linje ved pitindkørslen, og have presset en anden bil af banen, med den manøvre.

ARC Bratislava #44 fik en 5 sekunders pitstop straf, for at have kørt for hurtigt i en Slow Zone.

Der var flere problemer for Alpine Elf Team #36, som både havde problemer med koblingen og tændrør. Koblingen var ellers blevet skiftet første gang, men det drillede stadig, plus det nye problem. Det kostede dem 10 minutter og 44 sekunder mere i pitten.

Porsche #92 havde taget føringen i GTE Pro, efter Porsche #91 pittede.

CD Sport #27 var en tur af banen i Porsche kurverne, men kunne selv køre tilbage til pitten.

Team Penske #5 fik en ny snude på bilen, efter en punktering havde ødelagt den gamle. Heldigvis var der ikke andre skader på bilen.

Riley Motorsports Ferrari #74
Photo: JJ Media

Iron Dames Ferrari #85 var en tur af banen, efter et skub fra Nielsen Racing #24 ved udgangen af Porsche kurverne. Heldigvis ramte Sarah Bovy ikke noget, og kunne fortsætte, mens Rodrigo Sales i 24’eren også kom hurtigt videre – men var heldig ikke at blive ramt af Realteam by WRT #41.

Team Project 1 Porsche #46 var i pitten igen, til flere reparationer.

Porsche #91 fik en Drive-through, for at have forbrudt sig imod Track Limits for mange gange. Dermed blev de sendt ud af topstriden i første omgang.

Der kom en Slow Zone, for at få fjernet nogle vragdele – sandsynligvis fra Team Penske #5.

Toyota Gazoo Racing #7 kørte meget risikabelt gennem trafikken, og overhalede både henover curbs og alt muligt. Kamui Kobayashi ville gøre alt for at hente omgangstid.

AF Corse Ferrari #52 havde et punktering, som ifølge Miguel Molina var kontakt med en prototype i Tertre Rouge svinget. Derfor måtte spanieren køre næsten en hel omgang med en nedsat hastighed.

United Autosports USA #23 fik en Stop & Go for unsafe release, i forbindelse med et tidligere pitstop.

Efter løbets første 7 timer var Toyota Gazoo Racing #8 i front af Hypercar, JOTA #38 i front af LMP2, Algarve Pro Racing #45 i LMP2 Pro/Am, Porsche #92 med Michael Christensen førende i GTE Pro, og WeatherTech Racing Porsche #79 i GTE Am.

Danskerbilerne – JOTA #28 med Oliver Rasmussen som en af kørerne var P3, Inter Europol Competition #43 med David Heinemeier Hansson var P8, AF Corse #83 med Nicklas Nielsen 23’er i LMP2, og P7 i LMP2 Pro/Am, og CD Sport #27 med Michael Jensen var 26’er.

Northwest AMR #98 med Nicki Thiim var toer i GTE Am, TF Sport Aston Martin #33 med Marco Sørensen firer, Iron Dames Ferrari #85 med Michelle Gatting 13’er, og Kessel Racing Ferrari #57 med Mikkel Jensen og Frederik Schandorff var 20’er.

AF Corse #83 havde haft problemer med lyset på kummertavlen og måtte derfor reparere bilen i garagen. Derved var Nicklas Nielsen i første omgang ude af topkampen i LMP2 Pro/Am, men kunne stadig komme tilbage senere i løbet.

Kessel Racing Ferrari #57 havde tabt 4 omgange på at reparere servostyringen på bilen, tidligere i løbet, og derfor var Frederik Schandorff og Mikkel Jensen desværre væk fra topkampen i GTE Am, da der var så mange andre biler i klassen.

Desværre blev det meddelt kort tid før 7 timers mærket, at Team Project 1 Porsche #46 var den første som måtte trække sig fra løbet. Dermed fik Mikkel O. Pedersen ikke det ønskede resultat i 24 timers løbet, men mon ikke at Matteo Cairoli og Nicolas Leutwiler er ligeså skuffede.

Kun 17 timer tilbage…

Relaterede nyheder