Stort set uændret Indycar 2023 kalender

NTT Indycar Series kalenderen i sæsonen 2023 er stort set en tro kopi af 2022 udgaven.

Serien kommer igen til at tælle 17 afdelinger, hvor der skal køres på 14 forskellige lokationer fra marts til september måned.

Sæsonen starter igen i St. Petersburg i Florida, som har været den traditionelle startby i gennem mange år.

Herefter går turen til Texas Motor Speedway, Long Beach og Barber Motorsports Park, inden maj måned er helliget Indianapolis, med først Grand Prix’et på inderkredsen, efterfulgt af 500 Miles løbet på ovalen.

Juni måned starter i Detroit, og så en Le Mans pause, inden den hedder Road America, Mid-Ohio Sports Car Course, Toronto, og to gange Iowa på en måned.

August måned starter på gaderne i Nashville, som har byttet plads på kalenderen med det andet løb på inderkredsen af Indianapolis Motor Speedway, som skal køres sammen med NASCAR, som har været traditionen de seneste par år.

Sæsonen afsluttes med World Wide Technology Raceway (Gateway), Portland og WeatherTech Raceway Laguna Seca.

Den eneste nye udfordring på kalenderen er Detroit, som skal køres i midtbyen i stedet på Belle Isle øen.

Der har ellers været mange rygter om baner som ville ryge af kalenderen til fordel for andre, men det bliver altså ikke til noget i 2023.

Hele kalenderen kan ses her:

Relaterede nyheder