Cadillac viser farverne

Cadillac har vist farverne på deres tre helt nye LMDh biler.

Alle tre biler får debut i forbindelse med Rolex 24 at Daytona løbet, som køres på Daytona International Speedway den 28.-29. januar 2023, men ugen inden skal der også køres test på selvsamme bane.

Bil #01 bliver drevet af Chip Ganassi Racing, og får Renger van der Zande og Sebastien Bourdais som de to faste kørere i IMSA WeatherTech SportsCar Championship. Dertil kommer hjælp fra Scott Dixon i forbindelse med langdistanceløbene.

Cadillac Racing #01
Photo: Cadillac Racing

Bil #02 bliver også drevet af Chip Ganassi Racing, med Alexander Lynn, Richard Westbrook og Earl Bamber bag rattet. Bilen skal kun deltage i Daytona løbet, inden den bliver fast bil i FIA World Endurance Championship gennem resten af 2023 sæsonen.

Cadillac Racing #2
Photo: Cadillac Racing

Den sidste bil bliver Whelen Engineering #31, som skal køres af Pipo Derani og Alexander Sims i alle IMSA løbene, plus Jack Aitken i forbindelse med de lange løb. Bilen drives af Action Express Racing.

Whelen Engineering #31
Photo: Cadillac Racing

Den helt nye Cadillac V-LMDh skal deltage i GTP kategorien, når den deltager i IMSA serien, og Hypercar kategorien når de kører i FIA WEC. Her kommer de til at kæmpe mod Porsche i begge mesterskaber, mens de får modstand fra Acura og BMW i USA, og intet mindre end Toyota, Peugeot, Ferrari, plus Glickenhaus og Vanwall Vandervell.

Bilen er baseret på et LMP2 chassis, som har fået en fælles hybriddel på tværs af alle bilmærkerne, hvor hvert mærke så kan bygge deres egne forbrændingsmotorer, og eget bodywork til bilerne.

FIA WEC sæsonen starter på Sebring den 17. marts, hvor IMSA WeatherTech SportsCar Championship kører deres anden afdeling af 2023 mesterskabet, dagen efter.

Relaterede nyheder