UA rykker til fuld sæson i USA

United Autosports har offentliggjort deres overordnede planer omkring 2024 sæsonen.

Det engelsk-amerikanske hold har været fast bestanddel af FIA World Endurance Championship i de seneste sæsoner i LMP2 kategorien, men efter dagens annoncering, hvor den kategori udgår efter 2023 sæsonen, sætter de nu ekstra fokus på IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Derfor planlægger de at deltage i en fuld LMP2 sæson i 2024. Indtil nu har de kun deltaget ved udvalgte løbsweekender, heriblandt Daytona 24 timers løbet og Sebring 12 timers løbet, men nu ønsker de at deltage i alle de afdelinger, som LMP2 deltager i.

United Autosports #23
Photo: JJ Media

Holdet dropper dog så absolut ikke ACO ræs.

De fortsætter med at deltage i European Le Mans Series, og planlægger også at stille til start i Asian Le Mans Series med biler i både LMP2 og LMP3 kategorierne.

Af en eller anden årsag er holdet gået glip af en Hypercar kontrakt indtil nu. De har været tæt på af have en aftale i hus, inden det gik til et andet team. Noget af det hænger måske sammen med, at mange forventede et McLaren Hypercar program, når nu Zak Brown er involveret i både UA og McLaren. Men det lader vente på sig – hvis det nogensinde kommer – så derfor står holdet lidt i stampe, men vil stadig gerne køre sportsvogne, og holde sig klar, såfremt muligheden byder sig i fremtiden.

Denne weekend går de efter deres anden sejr ved 24 timers løbet i Le Mans, og tilføje det til et allerede imponerende CV med mesterskabstitler og sejre over hele verden.

Relaterede nyheder