Pagenaud misser Mid-Ohio – Daly erstatter

Simon Pagenaud går glip af dagens NTT IndyCar Series afdeling på Mid-Ohio Sports Car Course.

Franskmanden havde intet mindre end et 7-dobbelt rul gennem sandfanget under gårsdagens 2. træning.

Meyer Shank Racing køreren kom ned for enden af baglangsiden, og der opstod materialefejl omkring bilens bremser, hvilket først sendte bilen ud i et spin, inden den lettere, og så rullede sideværts rundt hele 7 gange, og endte med hovedet nedaf.

Heldigvis var Pagenaud ok, og kunne selv gå fra bilen. Reglerne fra lægerne er dog at man skal tjekkes igennem. Først fik han kørselsforbud resten af lørdagen, og nu her til morgen, er han blevet tjekket af seriens læger igen, og har fortsat givet ham kørselsforbud.

Simon Pagenaud
Photo: Indycar.com

Derfor hopper Conor Daly i den lyserøde #60 med Honda motor, og gør derfor comeback i serien, efter han gik glip af Road America, efter bruddet med Ed Carpenter Racing.

Daly skal starte løbet fra 27. og sidste startposition, mens holdkammerat Helio Castroneves i bil #06 skal starte fra 19. position.

Relaterede nyheder