Team WRT dobler op i FIA WEC

Team WRT havde en forrygende debutsæson i FIA World Endurance Championship i 2021, og nu dobler det mesterskabsvindende hold op til hele to biler i 2022.

Holdet var totalt dominerende i både FIA WEC og European Le Mans Series, på trods af at det var første hele sæson at holdet kørte med ORECA 07 Gibson racere.

Indtil videre er de klar til at offentliggøre en af kørerne, i hver af bilerne.

Sean Gelael skifter over fra JOTA til Team WRT, og skal køre i bil #31. Den indonesiske kører fik stille og roligt styret sig mere og mere ind på sportsvognsræs henover sæsonen, og fik unoderne fra formelbils karrieren lagt fra sig. Det bliver interessant at se præcis hvor fremtrædende at KFC logoerne bliver i år – men de kommer med sikkerhed til at være på bilen, da familien har franchise retten til fastfood brandet i Indonesien.

Gelael & Andrade
Photo: Team WRT

Bil #41 bliver branded Realteam by WRT, og får Rui Andrade som den første af tre kørere. Andrade deltog for G-Drive Racing i 2021 sæsonen i ELMS, og hører til blandt de største unge talenter indenfor sportsvognsræs. I 2021 kørte Realteam under eget navn, mens bilen blev drevet af TDS Racing.

De resterende fire kørere bliver annonceret i den nærmeste fremtid.

Grunden til at holdet kun annoncerer en kører i hver bil, er at der kun skal stå et kørernavn på den officielle deltagerliste til FIA WEC, som forventes offentliggjort i de nærmeste dage.

Relaterede nyheder