FIA WEC tilføjer løb i Qatar

FIA World Endurance Championship tilføjer et nyt løb på løbskalenderen i 2024.

Serien skal for første gang køre i Qatar, hvor de har indgået en 6-årig aftale med Lusail International Circuit.

Banen er kendt fra MotoGP, som har brugt den i mange år. Formel 1 havde en enkelt start på banen i 2021, og vender tilbage til ørkenstaten i 2023, da banen i øjeblikket er under renovering.

FIA WEC Qatar
Photo: FIA WEC

Løbet kommer til at være nyt åbningsløb i FIA WEC, og skal derfor også afholde Prologen. Løbet bliver på 6 timer, og med en bane som er fuldt oplyst, må man forvente at dele, hvis ikke hele løbet, køres efter mørkets frembrud.

Den præcise dato for løbet bliver annonceret på et senere tidspunkt. Derfor er det også uvist omkring statussen for Super Sebring, som er blevet kørt i 2019 og 2022, og igen skal køres i 2023. 2020 og 2021 blev ikke afviklet i FIA WEC henseende grundet COVID-19 situationen.

Det bliver det andet løb i Mellemøsten, da Bahrain International Circuit tidligere på året forlængede kontrakten til 2027. Planen er at udvide kalenderen til 8 løb i 2024. I øjeblikket er Bahrain, Qatar og Spa Francorchamps bekræftet med langtidskontrakter – og nå ja, 24 timers timers løbet i Le Mans. Statussen på Sebring, Portimao, Monza, og Fuji er ikke bekræftet af serien, som tidligere har udtalt, at visse løb måske kunne komme en to-årig rotation, for at kunne besøge så mange forskellige lande som muligt.

FIA WEC 2023 starter med Prologen på Sebring International Raceway den 11. marts, inden 1000 Miles/8 timers løbet køres fredag den 17. marts.

Relaterede nyheder