TF med ny kombination i ELMS

TF Sport stiller til start med en ny kørerkombination i European Le Mans Series 2023.

Det britiske Aston Martin hold har en lang historie i både ELMS og FIA WEC, og den fortsætter de også i det nye år.

Aston Martin fabrikskører Valentin Hasse Clot får brødrene Maxime og Arnold Robin med i V8 Vantage GTE raceren.

Det bliver en helt ny oplevelse for alle parter. Valentin har indtil nu kørt i GT4 og GT3 materiel fra det britiske mærke, men GT3 og GTE modellerne er meget ens – dog uden ABS på GTE versionen. Maxime og Arnold har erfaring fra LMP3og LMP2 ræs, hvor de tidligere kørte for GRAFF. I 2022 skiftede de til GT3 ræs med WRT ombord en Audi, som de deltog med i GT World Challenge Europe, foruden Road To Le Mans løbet forud for 24 timers løbet i Frankrig. De har også en start ved 24 timers løbet selv, som kom i 2021 med GRAFF.

Valentin Hasse Clot, Arnold Robin, Maxime Robin
Photo: TF Sport

Bilens endelige design bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

TF Sport har hentet et væld af sejre og mesterskaber gennem de seneste sæsoner. De har primært gjort sig i GTE og GT3 kategorierne, men står også for Racing Team Turkey programmet i LMP2 kategorien. Det program tager de også med til 24 timers løbet i Daytona i januar måned, mens resten af 2023 planerne endnu ikke er offentliggjorte.

European Le Mans Series 2023 starter den 23. april i Barcelona, med testkørsler i ugen optil.

Relaterede nyheder