Pagenaud tilbage på Le Mans

Simon Pagenaud vender langt om længe tilbage til 24 timers løbet i Le Mans i 2023.

Den franske kører bliver en del af COOL Racing #47, som han skal dele med Reshad De Gerus og Vladislav Lomko.

Pagenaud har deltaget i 24 timers løbet fire gange indtil nu, hvor han debuterede i 2008 for Team ORECA-Matmut i en Courage. De tre efterfølgende år blev ombord Peugeot 908 materiel for henholdsvis Pescarolo Sport og fabriksholdet.

Simon Pagenaud
Graphics: COOL Racing

Siden da har hans fokus været i USA, hvor der gang på gang har været datosammenfald – og når der ikke har været det, har der bare ikke været et ledigt sæde til ham.

Fokussen på USA gav da også pote, da han vandt Indy 500 løbet i 2016, og stadig er aktiv i NTT IndyCar Series.

Han jagter stadig den første sejr i det klassiske franske løb – og faktisk har han kun gennemført løbet en enkelt gang, hvor han til gengæld sluttede på andenpladsen – kun 11 sekunder fra sejren.

COOL Racing stiller til start med to biler i LMP2 kategorien, hvor den anden skal køres af Alexandre Coigny, Nicolas Lapierre og Malthe Jakobsen.

24 timers løbet i Le Mans køres den 10.-11. juni 2023.

Relaterede nyheder