Porsche dominerede og tog konstruktørtitlen (opdateret)

Porsche dominerede 6 timers løbet i Shanghai, da næstsidste afdeling af årets FIA WEC mesterskab blev kørt.

Porsche #1 med Mark Webber, Brendon Hartley og Timo Bernhard førte fra midt på første omgang hele vejen til slut – kun afbrudt lidt på første omgang da Toyota Gazoo #5 snuste lidt til føringen. De forsvarende mestre tog sejren med næsten 1 minut til Toyota Gazoo #6 og #5 på de efterfølgende pladser, med Porsche #2 på 4.pladsen. Dermed er kørernes titel stadig helt åben, men Porsche har scoret nok point til at hente konstruktørtitlen hjem.

Audi havde en rimelig første time med deres #8, inden at de fik problemer med tankningen af bilen. Et problem der gjorde at de ikke kunne fylde bilen helt op, som derved samlede kostede et ekstra pitstop, samtidig med at deres omgangstider i sig selv ikke var hurtige nok til at følge Porsche #1. Værre blev det midt i løbet, da #8 påkørte #7 under en overhaling, hvilket gjorde at #7 måtte ind og repareres i 25 minutter, da studsen til Air Jacks var blevet rykket af, og bilen derved ikke kunne hæves op til pitstoppene.

Porsche #1 Photo: JJ Media
Porsche #1
Photo: JJ Media

Blandt privatholdene i LMP1 vandt Bykolles Racing Team #4 foran Rebellion Racing #13. Dermed har Oliver Webb og Simon Trummer stadig muligheden for at tage 2. pladsen i mesterskabet blandt privatholdene, hvis blot de gennemfører finaleløbet.

I LMP2 så vi total dominans fra G-Drive Racing #26. De starte dog blot fra 4. startposition, men i løbet af den første time af løbet, havde Alex Brundle med imponerende kørsel fået kæmpet sig forbi alle konkurrenterne, hvorefter han og Roman Rusinov og Will Stevens endte med at vinde klassen med 1 omgang ned til Extreme Speed Motorsport #30 og RGR Sport by Morand #43. Det blev dog Signatech Alpine #36 som jublede allermest i pitten, da de med en konservativ hjemkørt 4. plads sikrede sig LMP2 titlen til Nicolas Lapierre, Gustavo Menezes og Stephane Richelmi.

Signatech Alpine #36 Photo: JJ Media
Signatech Alpine #36
Photo: JJ Media

GTE-Pro klassen mistede allerede en titelkandidat i et højdramatisk første sving, på første omgang. Mathias Beche i Manor #45 LMP2 raceren tabte bagenden, og strøg derfor midt ind igennem GTE-Pro feltet, hvor Aston Martin Racing #97 med Richie Stanaway bag rattet intet kunne gøre for at undgå ham. Det kostede et knækket forhjulsophæng på Aston’en, hvilket ikke kunne repareres. Stanaway’s holdkammerat Darren Turner lå ellers 3’er i mesterskabet inden weekenden, men da de ikke kunne fuldføre løbet, har de nu tabt for mange point til de stadig mesterskabsførende mærkekollegaer Nicki Thiim og Marco Sørensen. Ford Chip Ganassi Racing Team UK #67 med Andy Priaulx og Harry Tincknell vandt overbevisende løbet, med føring fra start til slut, mens søsterbilen #66 måtte kæmpe lidt hårdere for 2. pladsen, efter en løbslang dyst med AF Corse #51. Thiim/Sørensen i Aston Martin #95 sluttede på 4. pladsen, foran AF Corse #71 og danske Michael Christensen i Dempsey-Proton Racing #77.

Ford Chip Ganassi Racing Team UK #67 Photo: JJ Media
Ford Chip Ganassi Racing Team UK #67
Photo: JJ Media

GTE-Am løbet var total dominans fra Aston Martin Racing #98 med Mathias Lauda, Pedro Lamy og Paul Dalla Lana bag rattet. De så sig slet ikke tilbage, og tog sejren med næsten 1 minut ned til AF Corse #83 og KCMG #78.  #83 og #78 i karambolage, da RGR Sport by Morand #43 LMP2 bilen skulle overhale dem begge. De kom 3 mand ind i et sving og der var kontakt mellem alle 3 biler. Dommerne gik dog i gang med at undersøge episoden, og KCMG blev flyttet tilbage bag AF Corse på resultatlisterne. AF Corse #83 mangler dog stadig 1 point til at være sikre på mesterskabet, men Aston Martin Racing #98 er så godt som sikre på minimum 2. pladsen i mesterskabet, da de nu har 22 points forspring til Abu Dhabi-Proton Racing #88 med David Heinemeier Hansson bag rattet. Det vil kræve en sejr fra Porsche’n og en udgået fra Aston’en – men det har vi jo set så sent som til ELMS finalen i GTE, at det meget vel kan ske.

Aston Martin Racing #98 Photo: JJ Media
Aston Martin Racing #98
Photo: JJ Media

Finaleløbet køres om 2 uger i Bahrain hvor alle holdene skal kæmpe for sidste gang i denne sæson samt vi siger farvel til Audi Sport Team Joest og Mark Webber.

Vi glæder os rigtig meget til finalen om 2 uger på Sakhir banen.

 

Opdateret – KCMG fik en straf efter løbet – løbsrapport opdateret

Relaterede nyheder