Michael Christensen: Jeg er ret heldig med Kevin

Ved den 2. afdeling af FIA World Endurance Championship på Spa Francorchamps fik Racing24-7.net en god lang snak med Michael Christensen.

I år har Michael Christensen også fået ny medkører i bilen. Efter to sæsoner med Richard Lietz som medkører, er det i år franske Kevin Estre der skal dele Porsche 911 RSR nummer 92 med danskeren.

Men hvordan er den ændring forløbet?

“Jeg er ret heldig med Kevin. Vi er mere eller mindre den samme højde, vi bruger den samme indsat, og vi kører som regel på den samme måde, så det er gået rigtig godt. Richard har en lidt anden form end mig, men det var ikke et større problem. Mig og Richie var egentlig ok, men det er gået et step i den rigtige retning, lad os sige det sådan. Jeg sidder perfekt i den, og Kevin sidder perfekt, så det er som det skal være. Vi har Dirk Werner til Le Mans, og han er den samme højde som os, samme kropstype, så jeg håber lidt at det heller ikke er helt fra den.”

Michael Christensen
Photo: JJ Media

Men de 3 kørere har endnu ikke testet sammen endnu, men det kommer så den kommende weekend til testdagen på Le Mans.

“Vi har ikke haft en test sammen endnu; det er på Le Mans at vi kommer til det. Vi har den pre-test på Le Mans, og det er første gang at vi kommer til køre sammen. Men det er fint. Dirk kører jo parallelt ovre i USA, så han kender bilen, ligeså vel som vi gør. Det er bare lige at få dial’et os ind på hinanden, på den her test inden, så det er egentlig perfekt. Jeg tror alle os kørere er erfarende nok, large nok, har nok værktøj i værktøjskassen til at kunne hoppe rundt om problemerne, hvis vi føler at vi ikke kører på samme måde som de andre. Selvfølgelig vil det være rart hvis bilen kunne blive sat op 100% til en selv, men i den sidste ende tror jeg at vi er begyndt at, i hvert fald for mit vedkommende, så har jeg det ikke så svært med at køre en bil anderledes. Jeg tror at det er det samme for de andre to, så det er ok.

“På Le Mans er det vigtigt at have en hurtig bil til alle kørere. Hvis du har tabt en omgang, er der som regel en grund til det, og så er der lang vej. Men Le Mans er noget helt andet. Der er sjældent Safety Car. Jeg føler ikke at det er noget problem, men det er altid et spørgsmål om hvor hurtigt kommer vi til at køre. Det er altid spørgsmålet.”

Snakken faldt på den nye bil, og spørgsmålet var hvor meget at der var nyt. Porsche’s GTE bil i år er ændret fra den traditionelle hækmotor til en centermotor.

“Chassis’et er det samme. Vi har nogle ting som er blevet skåret fra og byttet lidt rundt på, selvfølgelig, for at det hele kan passe sammen. Men chassis’et er stadig et GT3 chassis, som er blevet modificeret. En RSR er meget en racerbil i forhold til Cup eller GT3 modellen. RSR’en er mere fintunet og håndsvejset og alle de ting.”

Den ældre model havde et meget snævret vindue på opsætningen, hvor bilen enten fungerede perfekt eller slet ikke fungerede. Så er det noget som er blevet bedre på den nye bil og er den nemmere at køre?

“Jae, altså, det er en helt anden bil. En 911’er, før i tiden, var lidt speciel i forhold til hvordan at man kørte den, i forhold til andre racerbiler. Vores (nye, red.) bil kommer lidt tættere på hvad andres biler har kørt som. Det vil sige, i mine øjne lidt nemmere at køre, fordi du ikke skal være Porsche specialist, eller 911 specialist eller hvad du vil kalde det; den er lidt nemmere for de mindre rutinerede kørere. (Den gamle bil, red.) kunne man nærmest kun køre på en måde, og hvis ikke at det fungerer, så er du lidt ude at svømme på dybt vand, hvor denne her, kan man arbejde lidt mere med. Den er lidt nemmere. Jeg tror at det har noget med hinanden at gøre. Vinduet er lidt større, det er lidt nemmere, så hvis der er en ting som ikke fungerer, så kan man arbejde hen i en anden retning, og så kan du være heldig at det fungerer. Det er vores erfaring indtil videre. ”

Porsche #92
Photo: JJ Media

Når man snakker GTE klasserne, falder snakken desværre tit på BOP, og det havde vi også en lille snak om.

“Det er en helt andet system (i år, red), som er baseret på en udregning, der er meget indviklet. Men jeg vil sige at det er i den rigtige retning. Jeg kan godt lide, at det går i den retning. Spørgsmålet er nu, hvor er startpunktet. For hvis du starter dårligt, så går der rigtig lang ting inden du får din på det rigtige tempo. Hvis de andre kører smart, og det gør de jo som regel. Og derfor kan der også være en ulempe ved det her system. For hvis du har været uheldig at starte dårligt ud, så kommer du ud i en lang sæson. Hvis du er en procentdel for langsom i størstedelen af løbet, så får du noget. Men du skal være ret meget for langsom, til at få noget. Og hvis du ikke får noget fordi at du er for langsom, så skal der gå minimum 2 løb før – det tager længere tid end førhen. Sidste år for os, var lidt et skud i tågen. Derfor er jeg glad for at vi går i denne retning, men når det er sagt, så er der selvfølgelig også udfordringer i det.”

Porsche har så godt som den samme BOP til testdagen, som ved de to første løb. Så det bliver spændende at følge på søndag – og forhåbentlig er de med i blandt de allerbedste hold, når de 8 timers test er blevet kørt.

Relaterede nyheder