Der er kommet et par småjusteringer til FIA World Endurance Championship 2019/20 kalenderen.
Der blev udsendt en foreløbig kalender i august måned, i forbindelse med Silverstone løbet, og det er stadig de samme steder at sportsvognsserien skal besøge, men med et par datoændringer.
Løbet i Japan er rykket en uge tidligere, da der ellers ville være datosammenfald med Formel 1 løbet på Suzuka. Dermed undgår FIA WEC også et datosammenfald med Petit Le Mans 2019 i WeatherTech Sportscar Championship, som mange kørere og teams er utilfredse med i denne sæson.
Ændringen betyder også at løbet i Kina i november måned kan flyttes til en uge tidligere. Der var tidligere et sammenfald med løbet i Macau, hvor visse af GT holdene, kørerne samt marshals m.v. ville have haft et sammenfald.
Kalenderen for 2019/20 ser således ud – med forbehold for endelig godkendelse af FIA World Motorsport Council:
01. September 2019 4 Hours of Silverstone (Storbrittanien)
06. Oktober 2019 6 Hours of Fuji (Japan)
10. November 2019 4 Hours of Shanghai (Kina)
14. December 2019 8 Hours of Bahrain (Bahrain)
01. Februar 2020 6 Hours of São Paulo (Brasilien)
xx Marts 2020 1000 Miles of Sebring (8 timer) (USA)
02. Maj 2020 6 Hours of Spa-Francorchamps (Belgien)
13.-14. Juni 2020 24 Hours of Le Mans (Frankrig)