Forkortet løb på Lime Rock Park

IMSA WeatherTech SportsCar Championship var nået til Lime Rock Park, hvor GT bilerne havde weekenden for sig selv ved Northeast Grand Prix.

Corvette Racing #3 med Antonio Garcia og Jordan Taylor havde taget Pole Position i GTLM, foran søsterbilen #4 med Tommy Milner og Nick Tandy, mens WeatherTech Racing Porsche #79 med Cooper MacNeil og Matthieu Jaminet var P3. Det var indtil #4 måtte skifte motor, og dermed blev flyttet en plads tilbage.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23 med Roman De Angelis og Ross Gunn startede fra GTD Pole Position, foran Vasser Sullivan Lexus #14 med Aaron Telitz og Jack Hawksworth, mens CarBahn with Peregrine Racing Audi #39 med Richard Heistand og Jeff Westphal var 3. hurtigst.

I den pointgivende del af GTD kvalifikationen, var Vasser Sullivan Lexus #14 hurtigst, foran Compass Racing Acura #76, og GRT Grasser Racing Team Lamborghini #19.

Corvette Racing #3 & #4
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

De 16 biler tog starten på en dejlig solskinsdag, til et 2 timer og 40 minutters planlagt intenst racerløb, på den korte bane.

Corvette Racing #4 var allerede forbi inden Sving 1, og flettede ind bag holdkammeraterne.

Magnus Racing Acura #44 pittede allerede efter første omgang, da de havde fået en straf for at skifte dæk forud for løbet.

Positionerne forblev uændret i toppen af GTD kategorien.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Vasser Sullivan Lexus #12 var lidt en prop i flasken, da Frankie Montecalvo så ud til at have slidt lidt for meget på dækkene. Der gik heller ikke andet end nogle få omgange, før de måtte opgive placeringen, og faldt bagved Pfaff Motorsports Porsche #9, Turner Motorsport BMW #96 og Paul Miller Racing Lambo #1.

Ved dagens første pitstop runde, lykkedes det Paul Miller Racing Lambo #1 at komme frem på andenpladsen i GTD, med et hurtigt pitstop.

Der kunne dog komme udfordringer fra oven, da nogle af kørerne begyndte at melde om regn på forruderne, og et kraftigt regnvejr hang i luften, syd for banen.

WeatherTech Racing Porsche #79
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Der kom Full Course Caution med 1 time og 13 minutter tilbage, på grund af tordenvejr i området, som gik over til et Rødt Flag, så alle flagposterne og alle andre officials kunne komme indendørs.

Der var dog ikke nogen forbedring af vejret, så dommerne havde ikke anden mulighed end at erklære løbet for slut.

Corvette Racing #3 med Antonio Garcia og Jordan Taylor vandt løbet foran søsterbilen #4 med Tommy Milner og Nick Tandy toer, og Cooper MacNeil og Matthieu Jaminet som treer i WeatherTech Racing Porsche #79.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23 med Ross Gunn og Roman De Angelis vandt GTD kategorien, foran Madison Snow og Bryan Sellers i Paul Miller Racing Lamborghini #1, og med Vasser Sullivan Lexus #14 med Jack Hawksworth og Aaron Telitz på P3.

Paul Miller Racing Lamborghini #1
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Corvette Racing #3 holder fast i føringen af GTLM mesterskabet, foran Corvette Racing #4, og WeatherTech Racing Porsche #79 på P3.

Heart Of Racing Team Aston Martin #23 er nu i front af GTD mesterskabet, foran Turner Motorsport BMW #96, og Paul Miller Racing Lamborghini #1.

Den næste afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship køres på Road America den 8. august 2021.

Relaterede nyheder