Masser af kontakt på CTMP

IMSA WeatherTech SportsCar Championship var for første gang siden 2019 sæsonen taget til Canada, og Canadian Tire Motorsport Park banen.

Meyer Shank Racing Acura #60 med Oliver Jarvis og Tom Blomqvist havde taget Pole Position for andet løb i træk, foran sidste uges vindere fra Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 med Ricky Taylor og Filipe Albuquerque, mens Mustang Sampling #5 med Tristan Vautier og Richard Westbrook var bedste Cadillac i feltet.

Gar Robinson og Scott Andrews i Riley Motorsports #74 startede fra LMP3 Pole, foran Garett Grist samt Ari Balogh i Jr III Racing #30, og Jon Bennett og Colin Braun i CORE autosport #54 på P3.. Andretti Autosport #36 med Jarett Andretti og Gabby Chaves havde egentlig sat Pole men mistede den, da der sad en ikke-godkendt det på hjulophænget.

Pfaff Motorsports Porsche #9 med Matt Campbell og Mathieu Jaminet havde taget Pole på hjemmebanen, foran Heart of Racing Team Aston Martin #23 med Ross Gunn og Alex Riberas, mens BMW M Team RLL #25 med Connor Di Phillippi og John Edwards.

GTD Pole var gået til Vasser Sullivan Lexus #12 med Frankie Montecalvo og Aaron Telitz, foran Romain De Angelis og Maxime Martin hos Heart of Racing Team Aston Martin #27, mens Paul Miller Racing #1 med Bryan Sellers og Madison Snow startede løbet fra 3. position.

Der var ikke en eneste dansker til start i dagens IMSA løb.

CTMP start 2022
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

De 24 startende biler kom blæsende ned af bakken mod Sving 1, hvor der allerede var ballade for Vasser Sullivan Lexus #12 og Sean Creech Motorsports #33. 33’eren havde sit eget spin i LMP3 feltet, og da Lance Willsey trillede baglæns over banen, snittede han Frankie Montecalvo, hvilket rykkede baghjulsophænget i stykker på Lexus raceren.

Få minutter inde i løbet var der drama for BMW M Team RLL #25, som havde tabt højre baghjul. Det gav en Full Course Yellow, da BMW raceren tøfferede langsomt rundt på banen.

Sean Creech Motorsports #33 fik en Drive-through, for at have kørt for hurtigt i pitten – men dagen var i forvejen mere eller mindre ovre, da de havde skader på hjulophænget, som måtte repareres.

Løbet blev givet frit igen med 2 timer og 25 minutter tilbage.

Der gik kun en halv omgangen, inden der var problemer for Konica Minolta Wayne Taylor Acura #10, som fik en sivepunktering på baglangsiden, hvor hele slidbanen fløj af bilen, og landede midt på banen. Det gav en ny FCY, så den slidbane kunne blive samlet op.

Det fik flere af holdene til at pitte, hvilket rodede godt og grundigt rundt i feltet.

Mustang Sampling Cadillac #5
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 skiftede kører, inden løbet blev givet frit igen. Taylor hoppede ud, og Albuquerque hoppede ind.

Mustang Sampling Cadillac #5 var den nye førende i DPi, efter pitstoppede.

BMW M Team RLL #25 fik en 10 sekunders Stop & Go for ikke at have pittet igen under FCY perioden – efter holdet vel og mærke havde fået monteret det nye dæk på, mens pitten var lukket.

Andretti Autosport #36 tog føringen i LMP3 kategorien – samtidig med at både #36 og Riley Motorsports #74 blev overhalet af Whelen Engineering Cadillac #31.

Der var let kontakt mellem Meyer Shank Racing Acura #60 og Corvette Racing #3, men ikke noget alvorligt.

Da Mustang Sampling Cadillac #5 pittede for første gang, gik Cadillac Racing #02 i front af løbet. De havde været inde i pitten, i forbindelse med dagens 2. FCY periode, og fået tanket helt op.

Meyer Shank Racing Acura #60 tog føringen af løbet, da Blomqvist var lidt mere vaks i trafikken end Alex Lynn i Cadillac Racing #02 – men kort tid efter var de i pitten, for deres andet tankstop.

Riley Motorsports #74
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10  kom ud af pitten på en aggressiv måde – og på udomgangen forsvarede de sig aggressivt overfor Cadillac Racing #01, men måtte afgive pladsen.

Sean Creech Motorsports #33 havde endnu et spin i Sving 1, og denne gang var Lance Willsey i dækmuren med bagenden – men kunne selv køre derfra.

Meyer Shank Racing Acura #60 var under pres gennem flere gange af Cadillac Racing #01, men det lykkedes lige nøjagtig for Oliver Javis, at holde Renger van der Zande bag sig.

Rick Ware Racing Acura #51 havde stille og roligt fået kørt sig op på andenpladsen i GTD kategorien, efter flot kørsel fra Aidan Reid.

Det blev korperligt mellem Konica Minolta Wayne Taylor Acura #10 og Meyer Shank Racing Acura #60, da de to biler skulle gennem langsommere trafik. Ricky Taylor fik lige klemt sig igennem, selvom Oliver Jarvis var lige ved at presse ham ind i pitmuren. Ikke meget kærlighed mellem de to mærkekollegaer. Dommerne kiggede på sagen, og gav 60’eren en advarsel.

Der var drama for den førende i løbet, Riley Motorsports #74, med lige under en time af løbet tilbage. 74’eren ramte dækmuren hårdt i Sving 4, efter tæt kørsel med Meyer Shank Racing Acura #60. Det udløste en Full Course Yellow, så 74’eren kunne fjernes på sikker vis. Scott Andrews kunne heldigvis selv stige ud af raceren.

Corvette Racing #3
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Løbet blev genoptaget med 45 minutter tilbage, med Cadillac Racing #01 som førende i DPi, CORE autosport #54 i LMP3, Pfaff Motorsports Porsche #9 i GTD Pro, og Heart of Racing Team Aston Martin #27 i GTD.

DPi bilerne pittede med lige under 40 minutter tilbage. Det fik Meyer Shank Racing Acura #60 ud i front af løbet, lige foran Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #60, og dermed var de to hold klar til endnu en dyst.

10’eren kunne dog ikke kun kigge fremad, da Cadillac Racing #02 kom blæsende bagfra. De to biler havde kontakt i Sving 5, og Taylor i 10’eren røg baglæns ind i dækmuren, mens Earl Bamber kunne køre videre uden problemer. Dommerne kiggede på det, og gav #02 en Drive-through for kontakten.

25 minutter før mål holdt Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 i dækmuren i opløbssvinget. Taylor havde kontakt med Whelen Engineering Cadillac #31, da han forsøgte at køre indenom Pipo Derani. Det gav en ny FCY periode, selvom Taylor selv kom videre derfra – med store skader på fronten af raceren. Dommerne kiggede på det, men valgte ikke at give nogen straffe.

Riley Motorsports #74
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Da løbet blev frigivet igen, var der let kontakt mellem Cadillac Racing #01 og Mustang Sampling Cadillac #5, hvilket gjorde at Richard Westbrook i 5’eren også tabte en placering til Whelen Engineering Cadillac #31 et par sving senere.

Cadillac Racing #01 udnyttede langsommere GTD trafik, og snuppede føringen fra Meyer Shank Racing Acura #60, med blot 10 minutter tilbage af løbet.

Winward Racing Mercedes #57 lå den førende GTD bil fra Heart of Racing Team Aston Martin #27 under holdt pres, men kunne ikke rigtig finde en fejl forbi.

#60 kom over under pres fra Whelen Engineering Cadillac #31, som Jarvis måtte forsvare sig hårdt overfor, så Derani ikke kunne komme forbi.

Cadillac Racing #02 tog 4. pladsen i løbet, på næstsidste omgang, og havde 2. og 3. pladsen lige foran sig.

Cadillac Racing #01
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Cadillac Racing #01 med Sebastien Bourdais og Renger van der Zande vandt løbet, foran Meyer Shank Racing Acura #60 med Oliver Jarvis og Tom Blomqvist, mens Whelen Engineering Cadillac #31 med Olivier Pla og Pipo Derani sluttede treer.

CORE autosport #54
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

CORE autosport #54 med Jon Bennett og Colin Braun vandt LMP3 kategorien, foran Andretti Autosport #36 med Jarett Andretti og Gabby Chaves, og Ari Balogh samt Garett Grist i Jr III Racing #30 på tredjepladsen.

Pfaff Motorsports Porsche #9
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Pfaff Motorsports Porsche #9 med Matt Campbell og Mathieu Jaminet vandt GTD Pro, foran Corvette Racing #3 med Antonio Garcia og Jordan Taylor, mens Heart of Racing Team Aston Martin #23 med Alex Riberas og Ross Gunn sluttede treer.

Heart of Racing Team Aston Martin #23 & #27
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Denne weekend vandt Heart of Racing Team Aston Martin #27 med Roman De Angelis og Maxime Martin på banen, foran Winward Racing Mercedes #57 med Russell Ward og Philip Ellis, som de arvede sejren fra på Watkins Glen. Rick Ware Racing Acura #51 med Ryan Eversly og Aidan Reid fik langt om længe et podie kørt hjem, med en tredjeplads i dagens løb.

Nu har holdene fri i en enkelt weekend, inden GTD bilerne skal til Lime Rock Park, hvor der køres løb den 16. juli 2022.

Relaterede nyheder