Bliver LMC afgjort i morgen?

I morgen køres 2022 sæsonens næstsidste afdeling af Michelin Le Mans Cup på Spa Francorchamps i Belgien.

Man kan altid risikere at mesterskaberne afgøres før tid, men lige nøjagtig i år – eller rettere sagt i morgen – er der ekstra store chancer for det. Inden kvalifikationen starter, er der stadig optil 52 point

I LMP3 mesterskabet Racing Spirit of Leman #10 med Alexander Mattschull og Tom Dillmann i føring med hele 33 point ned til MV2S Forestier Racing #29 med Jerome De Sadeleer og Louis Rousset, mens COOL Racing #69 med Malthe Jakobsen og Maurice Smith er treer – 43 point fra mesterskabsføringen, og derfor stadig matematisk med i kampen. 10’eren har dog være fantastisk godt kørende i år. De vandt åbningsløbet i Le Castellet, mens de havde et meget skidt Imola løb, hvor de sluttede udenfor pointene. På Le Mans var de på podiet i begge løb, med en sejr og en andenplads, mens de vandt løbet på Monza i juli måned.

Racing Spirit of Leman #10
Photo: JJ Media

MV2S Forestier Racing #29 er udgået en gang, og sluttet udenfor pointene i endnu et løb, mens COOL Racing #69 er udgået en gang, og sluttet udenfor pointene yderligere to gange.

Såfremt #10 slutter i top 5 i morgen, er COOL Racing #69 ikke længere en matematisk konkurrent, uanset om de så vinder de to sidste løb, og scorer Pole Position. Slutter #29 ikke i top 6 i morgen, er det ligegyldigt hvor 10’eren slutter – så kan #29 ikke længere blive mester, selvom 10’eren skulle ske at udgå to gange.

Så Racing Spirit of Leman #10 har en kæmpe matchbold.

Matchbolden er ikke helt så stor i GT3 kategorien, men GMB Motorsport har flere heste – eller lad os bare sige – Honda’er i spil. Aktuelt fører Kristian Poulsen og Kasper H. Jensen, med 17 point ned til Bullitt Racing Aston Martin #99. Dertil kommer GMB Motorsport #88 med Lars E. Pedersen, og Jan Magnussen som ny medkører i denne og finaleweekenden, samt GMB Motorsport #44 med Jens Møller og Gustav Birch på 4. pladsen i mesterskabet.

Ebimotors Porsche #46 er treer, men stiller ikke til start i denne weekend.

Med blot 17 points føring, kan mesterskabet stadig afgøres i morgen, hvis 55’eren gennemfører løbet, mens 99’eren udgår, kan den spanske Aston Martin ikke længere blive mester. Til gengæld skal 44’eren slutte foran 44’eren slutte foran 55’eren, for stadig at være titelkandidat.

GMB Motorsport Honda #88 er normalvis den langsomste fra teamet, i kraft af Lars E. Pedersen ikke er helt så hurtig og internationalt erfaren som Kristian Poulsen og Jens Møller. Men falder Safety Car eller Full Course Yellow perioder rigtigt, kan de stadig score jackpot, som vi så med Pedersen og Mikkel O. Pedersen på Monza, hvor de vandt løbet. Så det ligger et vis pres på Jan Magnussen, såfremt muligheden byder sig.

GMB Motorsport Honda #55
Photo: JJ Media

AF Corse Ferrari #61 har en teoretisk mulighed for at vinde titlen, men så kræver det at de henter mindst 8 point i forhold til 55’eren i morgendagens løb. Ellers er de matematisk ude af den.

Så vigtigt af alt – med GMB briller – så skal de gennemføre løbet med så mange biler som muligt, for at have flest mulige kort på hånden til sæsonfinalen i Portimao i næste måned.

Men er der noget, som vi kender Michelin Le Mans Cup for, er det den totale uforudsigelighed, og nogle gange helt obskure løbsresultater, hændelser eller potentielle straffe, før, under og efter løbet.

Så følg med fra klokken 12.00 lørdag, hvor kvalifikationen køres. Den kan ses her

Løbet køres ligeledes lørdag, hvor live stream starter 15.45 her.

Relaterede nyheder