UA har bil #23 på plads – muligvis

United Autosports har annonceret de 3 kørere til deres bil #23, som de planlægger at deltage i FIA World Endurance Championship 2023 med.

Josh Pierson blev annonceret helt tilbage i Le Mans ugen. Nu er det offentliggjort at Oliver Jarvis og Tom Blomqvist skal være holdkammerater med den kun 16-årige amerikaner.

Der er dog en potentiel stopklods for den plan. I øjeblikket er FIA ved at gennemgå alle rangeringerne af sportsvognskørere i hele verden, og mens mange allerede har fået deres 2023 rangering offentliggjort, mens de stadig kigger på Pierson.

Pierson debuterede i sportsvogne på Daytona i januar måned som 15-årig. Han gik glip af de to første afdelinger af Asian Le Mans Series, da ACO har en regel om, at kørere på under 16 år, ikke må deltage i ACO ræs. I stedet testede han med United Autosports, inden løbsdebuten – som endte med en sejr i allerførste hug.

United Autosports USA #23
Photo: JJ Media

På Sebring debuterede han i FIA WEC, hvor det med det samme blev til en sejr for United Autosports USA #23.

Jarvis og Blomqvist har været holdkammerater i IMSA WeatherTech SportsCar Championship i 2022 for Meyer Shank Racing, hvor de vandt DPi mesterskabet ombord Acura ARX-05 raceren.

I FIA WEC skal Pierson, Jarvis og Blomqvist køre i LMP2 kategorien. Pierson og Jarvis har delt bilen gennem 2022, hvor Alexander Lynn har været 3. mand gennem størstedelen af sæsonen. Lynn skal dog videre hos Cadillac Racing i FIA WEC i deres ny LMDh racer, og kan derfor ikke længere køre hos United Autosports.

Der er aktuelt også en lille udfordring, hvor FIA WEC løbene i Portimao og Monza falder sammen med IMSA løbene Long Beach og Canadian Tire Motorsports Park – foruden åbningsløbet på Sebring, som køres sammen med 12 timers IMSA løbet på selvsamme bane.

Relaterede nyheder