Dramatisk afslutning på LMC sæsonen

Det blev en meget mærkværdig og dramatisk afslutning på Michelin Le Mans Cup 2022 sæsonen.

WTM Racing #11 med Torsten Kratz og Leo Weiss startede fra Pole Position, foran Racing Spirit of Leman #10 med Alexander Mattschull og Tom Dillmann, mens Reiter Engineering #76 med Freddie Hunt og Mads Siljehaug startede treer.

Team Thor #77 med Audunn Gudmundsson og Michael Markussen havde kvalificeret sig 6’er, to pladser foran COOL Racing #69 med Maurice Smith og Malthe Jakobsen.

GMB Motorsport Honda #55 med Kristian Poulsen og Kasper H. Jensen startede fra GT3 Pole Position, foran Schnitzelalm Racing Mercedes #8 med PJ Hyett og Gunnar Jeannette, og med AF Corse #51 med Koizumi Hiroshi og Kei Cozzolino fra 3. startposition.

GMB Motorsport Honda #44 med Jens Møller og Gustav Birch kvalificerede sig P4, mens Lars E. Pedersen og Jan Magnussen startede 6’er i GMB Motorsport Honda #88.

Le Mans Cup Portimao 2022 start
Photo: JJ Media

Det blev en rodet start på løbet. Team Parker Racing Porsche #65 kunne ikke starte på opvarmningsomgangen, og måtte skubbes i pit. DKR Engineering #3 startede fra sidste position, og måtte op at stå på bremsen, for ikke at køre op i bagenden af GMB Motorsport Honda #88, men undgik det heldigvis. Der var flere låste hjul fra andre biler i Sving 1, og i Sving 3, var der mere ballade, da Optimum Motorsport #20 fik udbremset sig selv, og ramte TS Corse #73.

Senere rundt på den første omgang endte ANS Motorsport #6 i gruset, efter kontakt med AT Racing Team #9, og det udløste en Safety Car, for at kunne få den bil løftet ud på asfalten igen.

TS Corse #73 fik humpet sig tilbage til pitten, men skaderne var så store på bilen, at de ikke kunne fortsætte.

Da løbet blev frigivet igen, skete det der bare ikke må ske. De forreste biler havde ikke samme hastighed, og da begyndte at bremse, for ikke at overhale hinanden, måtte Jerome de Sadeleer i MV2S Forestier Racing #29 undvige under høj hastighed, og ramte autoværnet lige før pitmuren meget meget hård. Mens bilen blev kastet ud med på banen igen, måtte alle de bagvedkørende biler undvige til højre og venstre, hvor den anden MV2S Forestier Racing #28 var ude på græsset, og havde et 360 graders spin – mirakuløst uden at ramme nogen eller noget.

Det udløste et Rødt Flag, da der lå så mange vragdele på banen, plus man ville være forsigtig omkring at få de Sadeleer ud af bilen, da han klagede over rygsmerter. Men den gode nyhed var at han var ved bevidsthed.

MV2S Forestier Racing #29
Photo: JJ Media

Det tog over halvanden time, inden løbet kunne genoptages, hvilket naturligvis ændrede løbet fuldstændig, med kun 6 kørte omgange inden det røde flag, og 32 minutter tilbage på uret.

Løbet blev genoptaget bag Safety Car, hvor de første omgange blev kørt gennem pitten. Der var drama for GMB Motorsport #55 som gik i stå i pitindkørslen, og der gik lang tid, inden Kristian Poulsen fik liv i raceren, og måtte genoptage løbet som sidste bil.

Herefter gik kørerskiftene i gang, mens der stadig var Safety Car på banen, og det gav en kæmpe kø i ikke kun pitten, men også ved pitudkørslen.

Løbet blev givet frit med 20 minutter tilbage på uret, med 24-7 Motorsport #27 ude i front, men stadig uden at have foretaget kørerskiftet. Derfor var WTM Racing #11 den reelt førende på banen.

Der var problemer for Racing Spirit of Leman #43, som gik i stå ude på banen.

Nielsen Racing #4 & Frikadelli Racing #30
Photo: JJ Media

Malthe Jakobsen var kommet ombord COOL Racing #69, og var på vej fremad i feltet for fuld fart, og nærmerede sig podiepladserne, med hastige skridt.

Der var kontakt mellem Bullitt Racing Aston Martin #99 og Schnitzelalm Racing Mercedes #8, hvor 8’eren sendte i et spin. Dommerne gav 99’eren en Drive-through for den kontakt.

Der var mere ballade i GT3 kateogorien, hvor GMB Motorsport #44 og #88 dystede om at være bedste Honda på banen. Til gengæld blev Birch i 44’eren ramt af Schnitzelalm Racing Mercedes #8, som var på vej fremad i feltet igen, og det skadede begge biler, så ingen af dem kunne køre videre. Det udløste en Full Course Yellow, da der var to strandede biler på banen.

Bullitt Racing Aston Martin #99 troede at de var smarte at tage deres Drive-through under Full Course Yellow – men det kan man ikke, så derfor talte det ikke.

Der kom grønt flag igen med lige under 3 minutter tilbage af løbet.

Her blev der med det samme kæmpet med næb og klør, hvor COOL Racing #69 forsøgte at tage 3. pladsen, men i stedet mistede en placering til Nielsen Racing #7.

H24 Racing #24, Haegeli by T2 Racing #13, United Autosports #23
Photo: JJ Media

Reiter Engineering #76 tog føringen af løbet på næstsidste omgang, hvor WTM Racing #11 mistede andenpladsen få sving senere. Her kom Nielsen Racing og Racing Spirit of Leman #10 også forbi.

COOL Racing #69 og Team Thor #77 lå også WTM Racing #11 under pres – og kom forbi.

Der blev uddelt Drive-through straffe til Schnitzelalm Racing #8, DKR Engineering #14, og AF Corse #31 for track limits.

WTM Racing #11 fik en Stop & Go 11 for at have forholdt sig forkert under den tidligere

27 fik en 6 sekunders Stop & Go for ikke at have respekteret minimums pitstop tiden.

Reiter Engineering #76
Photo: JJ Media

Løbet sluttede med Reiter Engineering #76 med Freddie Hunt og Mads Siljehaug som vindere, foran Nielsen Racing #7 med Colin Noble og Tony Wells, og Racing Spirit of Leman #10 med Tom Dillmann og Alexander Mattschull på P3.

COOL Racing #69 med Malthe Jakobsen og Maurice Smith sluttede firer, lige foran Michael Markussen og Audunn Gudmundsson i Team Thor #77.

AF Corse Ferrari #51
Photo: JJ Media

I GT3 vandt AF Corse Ferrari #51 med Kei Cozzolino og Koizumi Hiroshi, foran GMB Motorsport Honda #88 med Jan Magnussen og Lars E. Pedersen, og med GMB Motorsport Honda #55 med Kasper H. Jensen og Kristian Poulsen på P3.

Racing Spirit of Leman #10
Photo: JJ Media

I mesterskabet var Racing Spirit of Leman #10 mestre, foran Reiter Engineering #76, og Nielsen Racing #7.

COOL Racing #69 sluttede blot 2 point fra 3. pladsen.

GMB Motorsport Honda #55
Photo: JJ Media

GT3 mesterskabet blev vundet af GMB Motorsport Honda #55, foran GMB Motorsport Honda #88, og med GMB Motorsport Honda #44 på den sidste podieplads.

Det var en dramatisk afslutning på en spændende Michelin Le Mans Cup sæson. Vi håber at Jerome de Sadeleer er ok – og så glæder vi os ellers til at den nye sæson starter i Barcelona den 15. april 2023.

Relaterede nyheder