Forrygende ræs på nyasfalteret Road America

Den 8. afdeling af NTT IndyCar Series blev kørt på Road America i Wisconsin.

Den nyasfalterede bane havde Colton Herta i Andretti Autosport på Pole Position, foran Pato O’Ward i Arrow McLaren, Alex Palou i Chip Ganassi Racing, Josef Newgarden i Team Penske, Alexander Rossi i Arrow McLaren, Kyle Kirkwood i Andretti Autosport, Christian Lundgaard i Rahal Letterman Lanigan Racing,  Marcus Armstrong i Chip Ganassi Racing, Marcus Ericsson i Chip Ganassi Racing, og Benjamin Pedersen i AJ Foyt Enterprises på P10.

Sonsio Grand Prix at Road America 2023 start
Photo: Indycar.com

Kirkwood havde et solospin i Sving 1, da han kom lidt for hurtigt ind i svinget, og måtte bremse op, for ikke at køre O’Ward af banen. Der var let kontakt mellem mexicaneren og amerikaneren, men det var Kirkwood som holdt stille, og måtte have hjælp til at komme i gang igen.

Ferrucci var kortvarigt ude på græsset ned mod Sving 5, da han lå side om side med O’Ward, men fik styr på bilen, uden at løfte ret meget på gassen.

David Malukas var af banen i Sving 7 på egen hånd, mens Pedersen fik et prik af Scott McLaughlin i midterfeltet, og var en tur af banen, men kom selv tilbage på asfalten.

Strandede Kirkwood udløste dagens første Full Course Caution, da de ikke nåede at få hans bil startet igen, inden resten af bilerne var i det næstsidste sving.

Mange hold valgte at pitte, selvom der kun var kørt 2 omgange af løbet.

Løbet blev genstartet igen på 4. omgang, hvor Armstrong forsøgte at overhale holdkammerat Palou i Sving 1, men måtte flette ind bagaved.

Grosjean overhalede Power, og sendte australieren lidt af banen, så Dixon også kunne smutte forbi.

O’Ward skulle afgive 2 placeringer, efter han havde presset Ferrucci af banen på den første omgang af løbet.

Christian Lundgaard
Photo: Indycar.com

Newgarden og Lundgaard lå side om side i Sving 5, hvilket Indy 500 vinderen ikke lige var med på, så han skubbede danskeren lidt ud i græsset. Lundgaard tabte ydermere en placering til Rossi, inden han var tilbage på asfalten.

Som om at Kirkwood ikke allerede var blevet straffet, ved at holde stille i Sving 1, blev han rykket ned på sidstepladsen igen, for at have ramt O’Ward

Agustin Canapino var en tur af banen i opløbssvinget, da han fik lidt overstyring, og måtte ud i græsset, for at redde bilen.

Felix Rosenqvist var en tur af banen i Sving 3, men kom selv tilbage på asfalten. Han var blevet ramt i siden af Rinus VeeKay, som svenskeren netop havde overhalet i Sving 1.

Grosjean røg af banen i Sving 3, og sad fast i gruset. Det var selvforskyldt, da han fik venstre hjulpar ud i græsset under nedbremsningen, og så var franskmanden på afveje.

Det fik store dele af feltet til at pitte, inklusiv den førende Herta, Palou, Armstrong og Newgarden. Det lykkedes endda Newgarden at komme ud foran Armstrong, som var lige ved at støde sammen med Pagenaud, som måtte helt op på bremsen, for at undgå en kollision.

Alexander Rossi & Felix Rosenqvist
Photo: Indycar.com

Kirkwood var i problemer igen, da han måtte undvige VeeKay i pitten, og dermed kørte for langt, så hans mekanikeren måtte trække bilen tilbage, for at få tanket og skiftet dæk. Rosenqvist ventede en omgang inden han pittede, mens Power var inde for at tanke lidt mere, efter det første pitstop sammen med alle andre.

Løbet blev givet frit, men kun for at komme under gult flag igen, da Harvey kørte af banen i opløbssvinget, på vej mod det grønne flag. Englænderen nåede hele vejen ud til dækmuren, og sad uhjælpelig fast i gruset, og havde endda en skade på frontvingen. Så han skulle trækkes fri derfra, og så pitte med det samme.

Både VeeKay og Armstrong blev sendt bagerst i feltet, da de havde lavet Unsafe Release i pitten, under den tidligere pitstop runde.

Den næste genstart af løbet forløb meget bedre.

Armstrong kom forbi Rossi i Sving 4.

Der var kontakt mellem Ericsson og Pagenaud, hvor franskmanden var inde over græsset, men selv kom tilbage på banen igen.

Rossi fik overhalet Armstrong igen, var dermed tilbage på 4. pladsen.

Colton Herta
Photo: Indycar.com

Der var kontakt mellem Newgarden og Palou i Sving 6, men begge biler kunne køre videre, uden at tabe placeringer.

Armstrong blev ved med at tabe placeringer. Han forsøgte at komme forbi Rossi, men endte med at falde bagved O’Ward og Lundgaard.

Malukas holdt stille ude på banen, hvilket udløste en Full Course Caution.

Det udløste en ny pitstop runde, hvor Herta, Newgarden, Palou og Rossi allesammen pittede. Her var Palou først ude af pitten, foran Newgarden, da Herta var tæt på at gå i stå i pitten, og måtte bruge koblingen en ekstra gang, for at komme i gang. Så det snesete Herta ned på P3.

Eller det vil sige, Armstrong og Power ikke havde pittet, så de var 1-2, efterfulgt af resten af feltet.

Da løbe blev frigivet igen, lå Harvey midt i feltet, så folk måtte i gang med at undvige ham. Det var en stor fordel for Herta, som var fremme lige bag Palou igen.

Newgarden derimod faldt tilbage som en sten, da han kom skidt ud af Sving 1. Senere på omgangen var Devlin DeFrancesco en tur i græsset i Sving 6, men kom selv videre, efter et lille skub fra VeeKay.

Efter at have kørt rundt i top-6 gennem den første halvdel af løbet, var Lundgaard faldet tilbage på 13. pladsen, da han var uheldig i pitten.

Marcus Armstrong
Photo: Indycar.com

Herta fik overhalet Palou, og var dermed første mand i gruppen bag Armstrong og Power, som stadig kørte på deres alternative tankstrategi ude i front.

Der var lidt kontakt mellem holdkammeraterne Pedersen og Ferrucci, hvilket sendte amerikaneren gennem gruset, og tilbage på asfalten ige.

Efter Armstrong og Power havde pittet, var Herta tilbage i front af feltet, foran Palou, O’Ward, Newgarden og Dixon, som havde kørt sig godt frem i feltet, efter problemerne tidligere på weekenden, hvor han kørte sammen med Power under træningen, og måtte skifte til en helt ny bil, da den gamle var for skadet. Ydermere skulle han høre og se på eder og forbandelser, og ikke mindst håndtegn fra australieren umiddelbart efter træningsuheldet. De to var dog blevet gode venner igen, inden starten på løbet.

Grosjean var igen igen af banen, og denne så meget, at franskmanden fløj med alle 4 hjul oppe i luften i nogle meter, inden han landede igen, og kunne køre videre.

Herta var den første blandt de førende som pittede. Rosenqvist, Lundgaard og Rahal fulgte ham ind, men de var længere tilbage i feltet.

Grosjean havde to afkørsler i to sving, da han først kom på ydersiden af Pagenaud i Sving 1, da landsmanden kom ud af pitten. Med snask på dækkene, forsøgte at han dykke indenom i Sving 3, men var i stedet gennem græsset ved udgangen af svinget.

Palou, Newgarden, O’Ward, og Dixon pittede alle omgangen efter, men kom ud bagved Herta, som havde en god føring ind i Sving 1.

Lundgaard kom forbi Rosenqvist, men måtte samtidig navigere forbi Rossi, som kom ud af pitten.

Ilott var af banen i Sving 7, og tabte et par placeringer, da han kom lidt for hurtigt ind i svinget, og ikke fik stoppet i tide.

Will Power
Photo: Indycar.com

Power var ude i front af feltet, efter de andre havde pittet. Power pittede dog med 10 omgange tilbage af løbet, og var dermed ude af spillet omkring sejren.

Palou lå helt oppe under bagvingen af Herta, med 8 omgange tilbage af løbet. Amerikaneren måtte spare på brændstoffet, da han havde pittet en omgang inden spanieren.

Palou tog føringen af løbet, med 7 omgange tilbage, og kunne se Newgarden, O’Ward og Dixon blive større i sidespejlene. Newgarden kom forbi omgangen senere.

Power havde en vild tur af banen i Sving 11 men fik styr på raceren, og holdt den ude af betonmuren – og mistede kun en plads til Pagenaud!

O’Ward og Dixon overhalede Herta i løbet af to sving, og dermed var dagens ellers længst førende sendt helt tilbage på P5.

Sting Ray Robb var af banen i Sving 8, men holdt den ude af muren, på et af de hurtigste steder på banen, og kunne køre tilbage på asfalten med godt snavsede dæk.

Armstrong var af banen i Sving 8, men kom selv tilbage på banen.

Alex Palou
Photo: Indycar.com

Alex Palou i Chip Ganassi Racing vandt løbet foran Josef Newgarden i Team Penske, Pato O’Ward i Arrow McLaren, Scott Dixon i Chip Ganassi Racing, Colton Herta i Andretti Autosport, Marcus Ericsson i Chip Ganassi Racing, Christian Lundgaard i Rahal Letterman Lanigan Racing, Scott McLaughlin i Team Penske, Kyle Kirkwood i Andretti Autosport, og Alexander Rossi i Arrow McLaren på P10.

Benjamin Pedersen i AJ Foyt Enterprises kom hjem på 21. pladsen.

Alex Palou har udbygget føringen i mesterskabet til hele 74 points forspring til Marcus Ericsson. Josef Newgarden er yderligere 7 bagude, mens Pato O’Ward og Scott Dixon står på samme pointantal, 98 point bag den førende spanier.

Nu har holdene en weekends pause, inden de tager til endnu en klassisk bane på NTT IndyCar Series kalenderen, nemlig Mid-Ohio Sports Car Course den 2. juli 2023.

Relaterede nyheder