IE: Programmerne næsten klar for 2024

Inter Europol Competition er meget tæt på at have programmerne for 2024 sæsonen på plads.

Det polske hold er en fast bestanddel af FIA World Endurance Championship og European Le Mans Series, mens de har været lidt inde og ude af Asian Le Mans Series, Michelin Le Mans Cup, Ligier European Series, og IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Med de nye regler i FIA WEC i 2024, hvor LMP2 kategorien udgår, betyder det samtidig at holdet skal kigge i andre retninger.

Teamchef for holdet, Sascha Fassbender har i et interview med Racing24-7.net løftet lidt af sløret for, hvad der skal ske i 2024.

“Der er en lille chance for a vi fortsætter i WEC – men det tror jeg ikke kommer til at ske i 2024.”

Vil det være i GT?

“Hvorfor skulle en GT kontruktør vælge os til at drive en GT bil…? AMG vælger et AMG hold, Porsche vælger et Porsche hold…”

Kilder tæt på holdet har bekræftet overfor Racing24-7.net, at der har været snak med nogle Hypercar konstruktører, men at der ikke er underskrevet nogen aftale endnu, og ej heller om at købe og drive en privat Hypercar, så det er hvad Sascha Fassbender henviser til.

Inter Europol Competition #34
Photo: JJ Media

Så hvilke programmer er vi sikre på?

“Vi sætter et program op for Asian Le Mans, som vi også kørte før i tiden, ELMS, og som minimum de fire langdistanceløb i IMSA. Måske et fuldt IMSA program. Jeg snakker i øjeblikket med Bronze kørere – basisen. Vi har ikke kontrakt med nogen Bronze kører endnu, men jeg snakker med forskellige Bronze kørere. Jeg startede efter Le Mans – alt fokus lå på Le Mans, og nu er jeg i gang med at forberede næste år. Fra teamets side, så er retningen mod IMISA. Så vi kører Daytona med Kuba (Smiechowski, red.), fordi det er hvad han mangler nu, efter at have vundet Le Mans. Vi kører også ELMS med ham som Sølvkører.”

“Vi bygger et program op omkring to LMP2 biler, og jeg ville ønske at have to LMP3 biler, men jeg tror ikke at jeg får bil nummer 2 tilbage, efter vi mistede den plads i år.”

Daytona og Asian Le Mans Series kunne godt blive meget snært med kalenderne. Hvordan kommer I til at organisere de programmer? Måske få noget lokal hjælp på Daytona?

“Det kommer an på hele programmet, omkring hvad vi skal køre. Men vores struktur kan allerede håndtere at være både her og der. Vi gør det også here – vi har allerede en container pakket. Intet herfra skal til Fuji – så strukturen er der. Jeg kan sende en container til USA, og en til Sepang (for Asian Le Mans Series, red.).

Der er dog også det lille forbehold, at pladserne til 24 timers løbet i Daytona allerede kan være optaget af andre hold. I år var der flere hold som blev afvist, da serien prioriterede de biler, som kører fuld IMSA sæson, herefter dem som kører fuld Michelin Endurance Cup, og først herefter alle de andre. Da Inter Europol Competition satser på fuld MEC, burde de være inde – men det kommer helt an på hvad udviklingen i de faste GTP, LMP2 og GTD Pro, og GTD hold bliver. Vi ved at LMP3 kategorien udgår fra IMSA i 2024, og det frigiver omkring 10 startpladser, som så kan fyldes af andre hold.

Inter Europol Competition #34 starter dagens FIA WEC løb fra P5, og indtager aktuelt andenpladsen i LMP2 mesterskabet.

Relaterede nyheder