Lundqvist ny CGR kører

Linus Lundqvist er blevet bekræftet som ny kører hos Chip Ganassi Racing.

Den unge svensker har allerede fået sin NTT IndyCar Series debut for Meyer Shank Racing, hvor han har været afløser for Simon Pagenaud. Reglerne foreskriver, at man højest kan køre 3 løb, for at beholde deres status som Rookie. Så derfor går han 2024 sæsonen i møde som absolut topfavorit til at vinde den titel, da han sidder i et af feltets allerbedste biler.

Lundqvist vandt Indy Lights mesterskabet i 2022 sæsonen, det som nu hedder IndyNXT, og som aktuelt føres af danske Christian Rasmussen. Dog havde svenskeren et meget begrænset antal sponsorer med sig, og kunne derfor ikke sikre sig et sæde til 2023 sæsonen. Men han har holdt sig frisk med lidt testkørsler for forskellige hold, inden han fik debut for MSR holdet på gaderne i Nashville.

Linus Lundqvist
Photo: Indycar.com

CGR holdet har dermed to kørere officielt bekræftet til 2024 sæsonen. Linus Lundqvist afløser landsmanden Marcus Ericsson på holdet, og får Scott Dixon som holdkammerat. Alex Palou er også tilknyttet holdet nu, og forventes aktuelt at fortsætte for holdet, selvom der har været en masse polemik omkring hans eventuelle kontrakter med McLaren, som måske, måske ikke var gyldige. Det kører parterne retssag på lige nu.

Linus Lundqvist bliver allerede tilknyttet Chip Ganassi Racing i de to sidste løb i 2023 sæsonen, som forberedelse på 2024.

Relaterede nyheder