Vips til RLL

Juri Vips har skrevet kontrakt med Rahal Letterman Lanigan Racing, hvor den estiske kører skal køre 2023 sæsonens to sidste løb.

Vips skal køre i bil #30, som tidligere blev kørt af Jack Harvey, indtil englænderen blev pillet ud af bilen forud for World Wide Technology Raceway, hvor Conor Daly erstattede ham. Daly er lidt af en oval speciallist, og sluttede også løbet som bedste RLL kører.

Vips testede for RLL i både oktober 2022 og marts 2023, men har endnu ikke deltaget i noget NTT IndyCar Series løb.

Juri Vips
Photo: RLL

Esteren har primært kørt i Europa, hvor han arbejdede sig op gennem formelbilsklasserne, hvor han i flere år havde kontrakt med Red Bull. Den kontrakt blev dog revet i stykker, efter han brugte “N-ordet” på en live video stream, mens han og nogle andre racerkørere kørte ræs mod hinanden på computer. Men da den video stream var offentlig, gik der ikke længe inden Red Bull fik nys om det, og med det samme afbrød de samarbejdet med ham.

ADAC Formel 4 mesteren fra 2017 har slet ikke kørt noget ræs i 2023, og har bare gået og ventet på at muligheden for et nyt sæde, bød sig.

RLL er i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvem der passer bedst ind i holdets bil #30 til 2024 sæsonen. Graham Rahal fortsætter i bil #15, mens Christian Lundgaard fortsætter i #45, som han skiftede over i til 2023 sæsonen, efter han debuterede i #30 i den første fulde sæson i Indycar.

Juri Vips kommer allerede i aktion denne weekend, hvor der køres på Portland International Raceway, inden sæsonfinalen køres på WeatherTech Raceway Laguna Seca om halvanden uge.

Relaterede nyheder