COOL Racing med to nye unge i LMP2 – opdateret

COOL Racing kommer til start med to nye unge kørere i European Le Mans Series 2024.

Det schweiziske hold har skrevet kontrakt med spanske Lorenzo Fluxa og japanske Ritomo Miyata til at køre holdets ORECA 07 Gibson #37, som skal køre med i LMP2 kategorien i 2024.

I år var bil #37 en del af LMP2 Pro/Am kategorien, som Alexandre Coigny, Nicolas Lapierre og Malthe Jakobsen kørte, mens holdets #47 blev kørt af Vlad Lomko, Reshad de Gerus, og Jose Maria Lopez.

Der er en forbindelse mellem Lopez og Miyata. Begge har nemlig forbindelse med Toyota Gazoo Racing, som Lopez dog skifter videre fra til Lexus i GT3 kategorien i 2024.

Ritomo Miyata
Graphics: COOL Racing

Miyata kommer til holdet som mester i både Super Formula samt Super GT500 serierne i Japan, hvilket er de to største mesterskaber indenfor formelbiler og GT biler. Han er ligeledes blevet udnævnt til reservekører for Toyota Gazoo Racing i FIA WEC, så hans fremtid er lys.

Det er ikke første gang at Toyota placerer deres juniorkører i et LMP2 program. Kenta Yamashita var også en del af deres juniorprogram, og han blev placeret hos High Class Racing i 2019/20 sæsonen i FIA WEC, dog uden at rykke videre til Hypercar programmet.

Fluxa har kørt diverse Formel 4 mesterskaber, i UAE, Spanien og Italien, inden han rykkede videre til Formula Regional European Championship, plus de asiatiske og mellemøstlige mesterskaber i samme kategori.

Miyata har status af Guldkører, mens Fluxa har den vigtige Sølvstatus, som der skal være mindst en kører af i hver bil, i LMP2 kategorien.

Lorenzo Fluxa
Graphics: COOL Racing

Det sidste sæde hos holdet står stadig åbent.

European Le Mans Series 2024 starter den 14. april på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien.

Opdatering

Den 21, november bekræftede holdet, at Malthe Jakobsen bliver sidste mand på bilen. Dermed skal danskeren køre sin 3. Sæson for holdet, og den anden i LMP2 i ELMS.

Relaterede nyheder