Titlerne stadig åbne i Abu Dhabi – opdateret

Den 4. afdeling af Asian Le Mans Series 2023/24 blev afviklet på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi.

Mesterskabsførende 99 Racing #99 med Ahmad Al-Harthy, Filipe Albuquerque og Louis Deletraz, startede løbet fra Pole Position, foran Proton Competition #22 med Giorgio Roda, Julien Andlauer og Rene Binder, og TF Sport #90 med Salih Yoluc, Michael Dinan og Charlie Eastwood fra P3.

Crowdstrike Racing by APR #4 med George Kurtz, Colin Braun og Malthe Jakobsen startede femmer.

Mesterskabsførende COOL Racing #17 med Alexander Bukhantsov, Manuel Espirito Santo og James Winslow startede fra LMP3 Pole, foran Bretton Racing #26 med Julien Gerbi, Dan Skocdopole og Mihnea Stefan, og High Class Racing #20 med Audunn Gudmundsson, Anders Fjordbach og Seth Lucas.

CD Sport #2 med Nick Adcock, Michael Jensen og Fabien Lavergne startede fra P4 blandt LMP3 racerne.

Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7 med Antony Liu, Fabian Schiller og Al Faisal Al Zubair startede fra GT Pole, foran GetSpeed Mercedes #9 med Martin Konrad, Anthony Bartone og Aaron Walker, og Dragon Racing Ferrari #98 med Marco Pulcini, Rui Andrade og Nicola Marinangeli. Mesterskabsførende Pure Rxcing Porsche #91 med Klaus Bachler, Joel Sturm, og Alex Malykhin startede firer.

EBM Porsche #8 med Johanes Setiawan Santos, Tanart Sathienthirakul og Bastian Buus startede fra 16. position, mens Team Motopark Mercedes #75 med Morten Strømsted, Lukas Dunner og Heiko Neumann startede 20’er.

Den opmærksomme læser ville opdage at Albuquerque i 99 Racing #99 ikke har kørt tidligere i år. Det skyldes at Nikita Mazepin blev syg tidligere på ugen, og holdet derfor måtte skifte ham ud med portugiseren, som alligevel var til stede på banen som coach i en supportserie.

Desværre er mesterskabet helt slut for Sainteloc Racing Audi #43, som havde et uheld i kvalifikationen. Chassiset fik så mange skader, at det ikke var muligt for holdet at reparere bilen, og dermed må nøjes med at fokusere på holdets bil #42, som var toer i mesterskabet, inden dagens løb.

Proton Competition #55 havde en stor udfordring i dagens løb. Holdet havde haft tekniske problemer tidligere på ugen, og derfor havde Harry Tincknell og Paul-Loup Chatin ikke fået kørt nogle omgange i de officielle træninger. Så derfor måtte holdet sætte dem i bilen i kvalifikationen. Men der må kun køre Bronzekørere i kvalen, og derfor fik holdet en 60 sekunders pitstop straf, som skulle afsones i forbindelse med dagens første pitstop.

Duqueine Team #30
Photo: Asian Le Mans Series

Det blev en rimelig ren start på løbet, med kun nogle få biler, som tog den brede linje rundt i Sving 1 – men alle kom igennem.

Senere på omgangen var der let kontakt mellem Proton Competition #22 og Duqueine Team #30, som endte med 30’eren spandt rundt.

99 Racing #99 spandt rundt fra føring, og holdt på tværs af banen. Al-Harthy forsøgte at spinne bilen tilbage på banen, men holdt så blot stille midt på banen, hvor hele GT feltet heldigvis undgik ham. Dermed var Proton Competition #22 i front af feltet.

Bretton Racing #26 havde taget føringen i LMP3 kategorien.

Sainteloc Racing Audi #42 var fremme på 3. pladsen blandt GT3 bilerne, men de havde også deres Pro kører Christopher Haase bag rattet, mod Bronzekørere i næsten alle andre biler.

TF Sport #90 tog føringen af løbet 12 minutter inde, og trak herefter væk fra resten af LMP2 feltet.

Sainteloc Racing #42 tog føringen af GT klassen, efter at have kæmpet med Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7.

GR Racing Ferrari #86
Photo: Asian Le Mans Series

TF Sport #90 fik en Drive-through, da de havde ramt 99 Racing #99 ved starten af løbet. Dermed var Proton Competition #22 i front af løbet igen, med over 8 sekunder ned til Crowdstrike Racing by APR #4 på andenpladsen.

AF Corse Ferrari #83 havde et spin ved hotellet, efter kontakt med EBM Porsche #8, men kom hurtigt videre.

COOL Racing #17 gik tilbage i front af LMP3, da Bretton Racing #26 lavede en lille fejl under nedbremsningen, for enden af baglangsiden.

Crowdstrike Racing by APR #4 havde et spin i Sving 14, og det tog Kurtz ret lang tid, inden han fik bilen tilbage på ret kurs.

COOL Racing #47 humpede tilbage til pitten med skader på bagenden af raceren. Heldigvis ikke så store skader, som i sidste weekend, så det kostede dem ikke så lang tid i pitten.

D’Station Racing Aston Martin #77 pittede med store skader på fronten af raceren, så den blev skubbet ind i garagen.

Dragon Racing Ferrari #98 havde et hurtigt spin i Sving 3, men ramte heldigvis ikke noget.

Nielsen Racing #24 fik en Drive-through, da de havde taget en smutvej udenfor banen i Sving 7, og vundet på det.

Viper Niza Racing #65
Photo: Asian Le Mans Series

Der kom Full Course Yellow efter 26 minutters ræs, da der lå nogle vragdele ude på banen, som skulle samles op.

99 Racing #99 fik en Drive-through, da Al-Harthy var kommet tilbage på banen på en farlig måde, efter kontakten på den første omgang af løbet.

DKR Engineering # var meget tæt på at ramme muren i pitindkørslen, men fik heldigvis styret udenom den. Dommerne gik dog i gang med at kigge på det, men Alexander Mattschull slap med en advarsel.

99 Racing #99 kørte pludselig langsomt ude på banen, men fik bilen humpet tilbage til pitten.

Duqueine Team #30 fik en 10 sekunders pitstop straf, de dommerne mente at de havde ramt Dragon Racing Ferrari #98, ved det tidligere spin i Sving 3.

COOL Racing #47 fik en Drive-through, for kontakt med D’Station Racing #77.

Proton Competition #55 fik en Drive-through, for at have kørt for hurtigt i pitten.

AF Corse Ferrari #82 fik en 10 sekunders pitstop straf, for kontakt med en anden bil.

Herberth Motorsport Porsche #33 fik en 5 sekunders Stop & Go, da de havde overhalet under Full Course Yellow.

Der var kontakt mellem Pure Rxcing Porsche #91, som blev ramt bagi af Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7 i Sving 1.

Optimum Motorsport McLaren #27
Photo: Asian Le Mans Series

Der kom Safety Car efter 1 time og 17 minutters ræs, da Attempto Racing Audi #11 holdt stille i afkørselsområdet i Sving 9, med kun 3 dæk på bilen. Fælgen sad dog stadig på raceren.

Det rystede virkelig posen i løbet – især da Proton Competition #22 måtte pitte efter brændstof, men kun måtte tanke i 5 sekunder, da pitten var lukket.

Der var virkelig drama under SC perioden. Først fulgte TF Sport #90 ikke med Safety Car hastigheden, og efterlod et kæmpe hul op til den gule Safety Car.

Det blev kun endnu værre da 99 Racing #99 kørte op i bagenden af Pure Rxcing Porsche #91 i Sving 1 – midt i Safety Car køen! Det var de to mesterskabsførende biler i henholdsvis LMP2 og GT ude af løbet.

Crowdstrike Racing by APR #4 lavede en brøler, da alle biler var instrueret i at følge Safety Car ind igennem Pit Lane – men Colin Braun kørte videre ude på banen, og fulgte derfor ikke løbsledelsens ordre.

Dommerne ville med sikkerhed få travlt, da der var meget store afstande mellem bilerne under Safety Car perioden, hvilket ikke er tilladt.

Løbet blev givet frit igen med 2 timer og 16 minutter tilbage.

AF Corse #83 tog føringen af løbet, ved at overhale TF Sport #90 i Sving 5.

Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7 fik en Drive-through, for at have ramt Pure Rxcing Porsche #91 meget tidligere i løbet. Derudover blev 7’eren undersøgt for noget andet kontakt ude på banen. Det blev fulgt op med en Stop & Go straf, for kontakt i Sving 9, med Attempto Racing Audi #11, og altså resulterede i SC perioden.

AF Corse Ferrari #82 havde et spin, efter kontakt med Herberth Motorsport Porsche #33. Begge biler kunne køre derfra, men 82’eren havde meget røgudvikling fra skærmkanterne, som slæbte på bagdækket.

AF Corse #83
Photo: Asian Le Mans Series

Der var kontakt mellem CD Sport #2 og Nielsen Racing #24 i Sving 5, da 24’eren fik fejlvurderet nedbremsningen, og kom med 4 låste hjul, og ramte 2’eren – men begge biler kom videre derfra. 24’eren fik en Drive-through for kontakten.

Triple Eight Mercedes #88 tog føringen af GT klassen, da de fik overhalet Sainteloc Racing Audi #42 under nedbremsningen til Sving 6.

To timer inde i løbet var AF Corse #83 i front af LMP2, Bretton Racing #26 i front af LMP3, og Triple Eight Mercedes #88 i GT kategorien.

Crowdstrike Racing by APR #4 med Malthe Jakobsen var 6’er blandt LMP2 racerne. High Class Racing #20 med Anders Fjordbach var treer i LMP3, mens CD Sport #2 var 4’er. EBM Porsche #8 med Bastian Buus var 14’er blandt GT bilerne, mens Team Motopark Mercedes #75 med Morten Strømsted var 18’er.

Crowdstrike Racing by APR #4 fik en 5 sekunders pitstop straf, da de ikke kørte efter SC ind gennem Pitlane, men fortsatte ude på banen, under det tidligere uheld.

TF Sport #90 fik en 5 sekunders pitstop straf, da de havde kørt meget længere end 5 billængder bagved Safety Car.

TF Sport Aston Martin #95 fik en 5 sekunders pitstop straf, for at have overhalet, inden de passerede det grønne flag.

AF Corse Ferrari #21
Photo: Asian Le Mans Series

Viper Niza Racing #65 måtte pitte med skader på køleren, efter de havde haft kontakt med både D’Station Racing Aston Martin #77 og Dragon Racing Ferrari #98. Dommerne valgte dog at give 65’eren en Drive-through for kontakten med 98’eren.

Team Motopark Mercedes #75 fik en Drive-through på grund af Track Limits.

EBM Porsche #84 blev vippet rundt af GetSpeed Mercedes #9 i Sving 12, men kom hurtigt videre derfra.

Proton Competition #55 fik en Drive-through, for at have ramt Herberth Motorsport Porsche #33 i Sving 12.

Attempto Racing Audi #66 fik en Drive-through, da de havde forbrudt sig mod Track Limits lidt for mange gange.

Dommerne gav GetSpeed Mercedes #9 en Drive-through, for kontakten med #84.

Der kom Safety Car, da der var kontakt mellem GR Racing Ferrari #86 og TF Sport Aston Martin #95 på langsiden mellem Sving 5 og 6, hvor Riccardo Pera i 86’eren endte hårdt i autoværnet, efter han og Ben Tuck duellerede, og der var kulfiber mod kulfiber kontakt. Heldigvis kunne Pera selv stige ud af bilen, og skulle herefter naturligvis til tjek hos banens læger.

Det gik over til at blive Rødt Flag, da der var store skader på autoværnet.

Bretton Racing #26
Photo: Asian Le Mans Series

Efter løbet var stoppet i 35 minutter, trillede bilerne afsted igen. Efter tre opvarmningsomgange, blev feltet givet frit igen, med AF Corse #83 i front af LMP2, COOL Racing #17 i LMP3, og AF Corse Ferrari #21 i GT.

Med 26 minutter tilbage på uret, blev det grønne flag viftet igen.

Crowdstrike Racing by APR #4 valgte at pitte med det samme, for at få tanken fyldt op, mens de andre stadig var ved at komme op i fart.

Algarve Pro Racing #25 var lige ved at køre op i bagenden på Nielsen Racing #34, men undgik med nød og næppe.

GetSpeed Mercedes #9 havde et spin i Sving 6, men kom selv videre derfra.

AF Corse Ferrari #82 fik en Drive-through på grund af Track Limits.

AF Corse #83 pittede med 24 minutter tilbage af løbet, og mens de var på vej ud af pitten, kom Crowdstrike Racing by APR #4 forbi med fuld fart, og tog føringen af løbet.

TF Sport Aston Martin #95 fik en 10 sekunders Stop & Go straf, for kontakten med GR Racing Ferrari #86.

Kampen om 3. pladsen i LMP2 var intens mellem Duqueine Team #30 og TF Sport #90, mens de to biler zig-zaggede gennem langsommere trafik. Alt imens kom DKR Engineering #3 blæsende bagfra, og hentede de to duellanter.

Proton Competition #22
Photo: Asian Le Mans Series

Triple Eight Mercedes #88 var tilbage i front af GT, efter AF Corse Ferrari #21 havde tanket for sidste gang. Imens blev der kæmpet hårdt om andenpladsen mellem Optimum Motorsport #69 og Leipert Motorsport Lamborghini #19, og der måtte Sam de Haan i 69’eren afgive pladsen til fabrikskører Marco Mapelli.

I trafik lykkedes det endelig TF Sport #90 og DKR Engineering #3 at komme forbi Duqueine Team #30, som tabte to placeringer udfor hotellet. En halv omgang senere kom Proton Competition #22 også forbi 30’eren.

CD Sport #2 havde fået et stort forspring i LMP3 kategorien, som den eneste af de tre kategorier, havde store afstande mellem bilerne.

Duqueine Team #30 havde et spin i Sving 12, men kom hurtigt videre.

TF Sport #90 og DKR Engineering #3 kæmpede hårdt om den sidste podieplads, hvor de fik bremset at for sent i Sving 6, og måtte tage smutvejen over afkørselsområdet. Senere på omgangen lykkedes der Hörr i 3’eren at komme forbi Eastwood i 90’eren.

Der var kontakt mellem Proton Competition #55 og Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7 i Sving 6, da begge biler lå i en stor klump trafik. Dommerne gav 55’eren en Drive-through.

Crowdstrike Racing by APR #4
Photo: Asian Le Mans Series

Crowdstrike Racing by APR #4 med George Kurtz, Colin Braun og Malthe Jakobsen vandt løbet, foran AF Corse #83 med Francois Perrodo, Alessio Rovera, og Matthieu Vaxiviere, mens DKR Engineering #3 med Alexander Mattschull, Tom Dillmann, og Laurents Hörr sluttede treer.

I LMP3 kategorien vandt Nick Adcock, Fabien Lavergne, og Michael Jensen, foran COOL Racing #17 med James Winslow, Manuel Espirito Santo, og Alexander Bukhantsov, mens High Class Racing #20 med Seth Lukas, Audunn Gudmundsson, og Anders Fjordbach sluttede P3.

CD Sport #2
Photo: Asian Le Mans Series

Triple Eight Mercedes #88 med Jordan Love, HH Prince Abdul Rahman Ibrahim, og Luca Stolz vandt GT kategorien, foran Leipert Motorsport Lamborghini #19 med Gabriel Rindone, Brendon Leitch, og Marco Mapelli, og Optimum Motorsport McLaren #27 med Ollie Millroy, Mark Radcliffe, og Rob Bell på tredjepladsen.

EBM Porsche #8 med Johanes Setiawan Santos, Tanart Sathienthirakul og Bastian Buus sluttede på 13. pladsen, lige foran Team Motopark Mercedes #75 med Lukas Dunner, Heiko Neumann, og Morten Strømsted.

Triple Eight Motorsport Mercedes #88
Photo: Asian Le Mans Series

Crowdstrike by APR #4 er gået i front af LMP2 mesterskabet, foran 99 Racing #99, mens Proton Competition #22 stadig er treer. AF Corse #82 og DKR Engineering #3 er P4 og P5, og har stadig en teoretisk chance for at vinde titlen. Alle andre hold er ude af kampen om en Le Mans billet.

CD Sport #2 er tilbage i front af mesterskabet, foran COOL Racing #17, og Bretton Racing #26, mens High Class Racing #20 er firer. Kun de to første har en chance for at vinde mesterskabet – og er endda kun 1 point fra hinanden. Så max spænding på løbet i morgen, selvom der ikke er nogen Le Mans billet til LMP3 vinderen i år.

Pure Rxcing Porsche #91 holder fast i mesterskabsføringen, foran Triple Eight Mercedes #88 som springer fra P5 til P2, mens Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7 er treer. Sainteloc Racing Audi #42, og Optimum Motorsport McLaren #27 har stadig chancer for titlen, og dermed også en Le Mans billet.

Finaleløbet i Asian Le Mans Series 2023/24 køres i morgen søndag den 11. februar, med løbsstart klokken 13.00 dansk tid. Optakten og hele løbet kan igen følges på YouTube, via dette link.

 

Opdatering

Dommerne havde meget travlt efter lørdagens løb.

De to nemme var Proton Competition #55, som ikke nåede at afsone deres Drive-through for kontakten med Almanar Racing by GetSpeed Mercedes #7. Derfor blev der lagt 25 sekunder til deres sluttid.

Attempto Racing Audi #66 fik også 25 sekunder lagt til deres sluttid, men det var på grund af Alex Aka havde forbrudt sig mod Track Limits for mange gange.

Derudover havde AF Corse #83 lagt protest mod Crowdstrike Racing by APR #4, som italienerne mente, var kørt ind i pitten til deres sidste pitstop, mens pitten stadig var lukket. Efter dommerne så video, kunne de se at pitten var lukket da #83 passerede, men at lampen som indikerer at pitten er lukket, var blevet slukket da Malthe Jakobsen kom forbi. Danskeren var blevet instrueret af holdet, til at dykke i pit, såfremt lampen var slukket – så det gjorde han, og det var det som teamet vandt løbet på. Lyset burde dog ikke have været slukket, da løbslederen ikke havde givet besked om at slukke lyset før alle biler var kørt forbi pitten – men det kunne man ikke klantre Jakobsen for, da han blot fulgte de (flag)signaler som han fik ude på banen. Så Crowdstrike by APR #4 beholder sejren.

Til sidst, men ikke mindst, besluttede dommerne at der ikke var nogen minimum eller maksimumskøretid i gårsdagens løb. Det Røde Flag kom på et tidspunkt, hvor mange – især LMP2 hold – var på nippet til at skulle lave et pitstop, og derfor ikke kunne pille en kører ind eller ud af bilen i følge reglementet, da sådan noget skal foregå i et regulært pitstop, mens pitten er åben. Der gik yderligere 10 minutter, efter løbet var genoptaget, inden pitten reelt åbnede, så derfor var der visse kørere, som kun fik cirka 25 minutters køretid i løbet.

Så på nær de to tidsstraffe, er løbsresultatet fra i går fuldstændig uændret.

Relaterede nyheder