Prema træder ind i Indycar

Prema Racing træder ind i NTT IndyCar Series fra 2025 sæsonen.

Det italienske hold har forbindelser til en lang række motorsportsserier rundt om i verdenen, hvor der gennem mange år er blevet fokuseret på talentudvikling.

På det seneste er de også gået ind i sportsvogne, hvor de i samarbejde med Iron Lynx holdet har drevet LMP2 racere, og nu står for Lamborghini’s Hypercar program i FIA World Endurance Championship som spydspidsen.

De har valgt at teame op med Chevrolet som motorleverandør, og flytter ind i nogle lokaler i staten Indiana, hvor så mange andre racerhold også ligger placeret.

Graphics: Prema Racing

Aktuelt har 9 af de nuværende 20 Formel 1 kørere været omkring holdet på et eller andet tidspunkt i deres karriere.

Holdet har kørt 80 mesterskaber hjem, siden det blev grundlagt i 1983, og hvis det så ikke er blevet til et mesterskab, har de ikke været langt fra.

Indycar kørere som Felix Rosenqvist og Callum Ilott har været forbi holdet, ligesom danske Frederik Vesti også har kørt for dem i flere omgange – senest i FIA Formula 2 i 2023.

Der er endnu ikke noget nyt omkring hvilke kørere, som skal køre for holdet i NTT IndyCar Series i næste sæson.

Serien er i en rivende udvikling, hvor begrænsningen faktisk ligger antallet af tilgængelige motorer, og derned tilgængelig plads i de forskellige paddocks og pitlanes rundt om i USA. Derfor har vi også set, at visse sæder går på omgang, da det ikke kan lade sig gøre at få motorer nok. Kun ved Indianapolis 500 løbet er der nogle ekstra motorer tilgængelig, så der har været en enkelt eller nogle få ekstra biler i forhold til de 33 deltagere, som er det traditionelle deltagerantal ved det traditionsrige løb.

Relaterede nyheder