Van der Linde erstatter Müller i Berlin

Kelvin van der Linde bliver kaldt ind som reserve hos ABT Cupra ved ABB FIA Formula E World Championship afdelingen i Berlin.

Sydafrikaneren skal erstatte Nico Müller, som har et sammenfald med FIA World Endurance Championship, som kører samme weekend på Spa Francorchamps.

Faktisk skulle van der Linde selv have kørt selvsamme FIA WEC løb for Akkodis ASP holdet, men hans ABT kontrakt har prioritet over Lexus kontrakten, som først blev offentliggjort i november 2023.

Kelvin van der Linde
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Van der Linde har tidligere kørt for ABT Cupra holdet i starten af 2022/23 sæsonen, da han erstattede Robin Frijns, efter hollænderen brækkede hånden ved åbningsløbet i Mexico. Udover det, har han været officiel test- og reservekører helt tilbage til Audi tiden med ABT, udover hans mangeårige fabrikskontrakt med Audi.

For en uge siden blev det annonceret, at Nyck de Vries bliver erstattet af Jordan King ved Berlin løbet, da hollænderens FIA WEC kontrakt med Toyota Gazoo Racing har højere prioritet end Formel E kontrakten med Mahindra Racing.

Der er flere kørere i feltet, som har dobbeltopgaver den weekend, så forvent flere annonceringer  i de næste dage.

Relaterede nyheder