D’Station hyrer Watson

D’Station Racing har fået deres 3. og sidste kører på plads til 2921 FIA World Endurance Championship sæsonen.

Det japanske hold har lavet en aftale med Andrew Watson, som kørte for Gulf Racing UK igennem 2019/20 sæsonen i FIA WEC, samt udvalgte ELMS løb for holdet.

26-årige Watson har status af Sølv kører, hvilket er præcis hvad holdet har brug for ved siden af Guld kører Tomonobu Fujii og Bronze kører Satoshi Hoshino.

D’Station Racing debuterer i FIA WEC i 2021, men har indgået et samarbejde med TF Sport, som var snublende tætte på at vinde GTE Am titlen i 2019/20 sæsonen, men endte med at mangle få point op til AF Corse.

Graphics: D’Station Racing/TF Sport

Watson har erfaring med Aston Martin Vantage modellen, da han tidligere har kørt i GT3 versionen i GT World Challenge Europe. Der er dog lidt forskel op til GTE versionen – men rent hastighedsmæssigt kender han farten fra sidste års Porsche kørsel i FIA WEC.

Han var dog også ude at teste for Gulf Racing i november 2020, hvor de havde fået leveret deres helt nye 911 RSR-19 model, som nu er tilladt i FIA WEC og European Le Mans Series, men valget faldt på en fuld FIA WEC sæson i Aston Martin Vantage raceren.

Holdet er en del af et 13-bils stort GTE Am felt i FIA World Endurance Championship 2021, og et formentlig 20+ bils felt i 24 timers løbet i Le Mans 2021. Det præcise antal bliver offentliggjort den 9. marts.

Relaterede nyheder