Alpine bekræfter LMDh program

Alpine har bekræftet et helt nyt LMDh program, som skal deltage i ACO ræs fra 2024.

Den franske bilfabrik har indgået en aftale med ORECA, som skal lave bilen, mens motoren bliver udviklet på deres egen fabrik i Viry-Chatillon, i udkanten af Paris.

Signatech er blevet valgt som partner i programmet. Det franske hold har været aktive sammen med Alpine siden 2013, hvor de først deltog i European Le Mans Series i LMP2 kategorien, og sidenhen også i FIA World Endurance Championship. De vandt ELMS titlerne i 2013 og 2014, inden de vandt FIA WEC titler i 2016 og 2019. Derudover har de vundet 24 timers løbet i Le Mans i 2016, 2018 og 2019 i LMP2.

I 2021 startede de et Hypercar program, hvor de købte rettighederne til Rebellion R13 chassiset, og omdøbte det til Alpine A480, med en de-tunet Gibson motor. Her har holdet endnu deres første sejr til gode, men de har været på podiet ved samtlige løb indtil nu i år. Bilen har været hurtig nok på en enkelt omgang, men har haft det store problem, at de ikke har kunnet have nok benzin med, i forhold til den BOP som de er blevet tildelt. Benzintanken kan simpelthen ikke være fysisk større i den tidligere LMP1 racer. Derfor har de måtte tanke mindst en ekstra gang end de andre Hypercar hold, ved de korte 6 og 8 timers løb indtil nu.

Alpine LMDh announcement
Photo Florent Gooden / DPPI

Holdet bekræfter, at de planlægger at fortsætte indenfor sportsvognsræs indtil 2024, men er endnu ikke klar til at offentliggøre præcis i hvilken form. Signatech holdet er aktuelt også aktive med Richard Mille Racing Team i LMP2 kategorien i FIA WEC, men uden at have Alpine involveret i det.

Både Signatech og Alpine venter med sikkerhed på, at ACO bekræfter, om de må fortsætte med A480 Hypercar bilen i 2022 og 2023. Oprindelig var de gamle LMP1 biler kun tilladt i 2021 som en overgangsordning, men da der stadig er usikkerhed omkring hvornår Peugeot Sport stiller op med deres bil, og om hvor mange løb at Glickenhaus Racing ønsker at deltage i næste år, kan det være en god ide at sikre lidt modstand til Toyota Gazoo Racing, i form af Alpine bilen, eller to. Holdet fik endnu et chassis forud for Le Mans, så der er en mulighed for at de kan køre med to biler.

De er stadig to løb tilbage i 2021 FIA WEC sæsonen, som begge skal køres i Bahrain. Her er der to muligheder mere til snuppe en sejr fra Toyota Gazoo Racing, hvilket alting flasker sig for Alpine Elf Matmut.

Relaterede nyheder