Kæmpe 61 bils felt på Daytona

Der kommer hele 61 biler til start ved dette års Rolex 24 at Daytona, som skal køres den 29.-30. januar 2022.

Feltet tæller 7 DPi biler, hvor vi har fem Cadillac racere og to Acura racere, med topkørere i alle biler. I tidligere sæsoner har man kunne se en eller flere biler, som måske har haft svage led, men det tyder det ikke på i 2022. Cadillac Chip Ganassi Racing har to biler med i from af #01 og #02, mens JDC Miller Motorsports Cadillac #5, Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10, Whelen Engineering Cadillac #31, Ally Racing Cadillac #48, og Meyer Shank Racing Acura #60 har en bil hver.

Kevin Magnussen er blevet kaldt på arbejde igen hos Cadillac Chip Ganassi Racing, hvor han i år skal hjælpe til med #02 – indtil videre kun i Daytona.

LMP2 kategorien er på hele 10 biler. De forsvarende mestre PR1 Mathiasen Motorsports #52 er tilbage med Mikkel Jensen, Ben Keating, Scott Huffaker samt Nicolas Lapierre. Holdet har i år endnu en bil med, som kommer til at køre med #11. Dertil kommer Tower Motorsport #8, som var en af deres nærmeste udfordrer i 2021. Era Motorsport #18 er ligeledes tilbage, mens G-Drive Racing By APR #68 og #69, Racing Team Nederland #29, United Autosports #22, og High Class Racing #20 alle kommer fra de europæiske racerbaner. Sidst men ikke mindst er DragonSpeed #81 tilbage i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, hvor de kørt lidt on/off.

Danske High Class Racing #20 stiller til start med Anders Fjordbach, Dennis Andersen, Fabio Scherer og Nico Müller bag rattet.

LMP3 kategorien har 9 deltagende biler, hvor Riley Motorsports #74 er tilbage som forsvarende mestre. Dertil kommer velkendte navne som CORE Autosport #54, Performance Tech Motorsports #38, Andretti Autosport #36, Mühlner Motorsports America #6 og #26, Forty7 Motorsports #7, samt Sean Creech Motorsports #33. Den sidstnævnte er interessant med danske briller, da Malthe Jakobsen er en af de fire kørere i bilen. AWA #13 er et nyt hold i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, men har erfaring fra Michelin Pilot Challenge – men der var det med en GT racer.

Rolex 24 at Daytona 2021
Photo Courtesy of IMSA / Brian Cleary

Den nye GTD Pro kategori har hele 13 biler. KCMG Porsche #2, Corvette Racing #3 og #4, med Marco Sørensen som en af kørerne i #4, Pfaff Motorsports Porsche #9, Vasser Sullivan Lexus #14, WeatherTech with Mercedes of Billings (Montana) plus de to normale WeatherTech Racing biler i form af Porsche #79 og Mercedes-AMG #97, Heart of Racing Team Aston Martin #23, BMW Team RLL #24 og #25, Risi Competizione Ferrari #62 samt TR3 Racing Lamborghini #63. Det er en kæmpe opblomstring fra den nu tidligere GTLM kategori – men i GTD Pro kan holdene også få lov til at kører med fuldt professionelle kørere på alle pladserne i en GT3 racer.

GTD kategorien er den suverænt største, og tæller over en tredjedel af feltet. Hele 22 biler har meldt deres ankomst. Vasser Sullivan Lexus #12 er også til start her, mens Wright Motorsports #16, GMG Racing #34, Team TGM #64, og Hardpoint #99 alle repræsenterer Porsche med en racer hver. Lamborghini har TR3 Racing #19, CarBahn with Peregrine Racing #39, NTE Sport #42, og T3 Motorsport North America som kunder.

Der er to Ferrari’er i GTD feltet, i form af AF Corse Ferrari #21 og Cetilar Racing #47, mens der kommer tre gange Aston Martin med Heart of Racing Team #27, Magnus Racing #44, og Northwest AMR #98. Mercedes-AMG er også et populært mærke med Alegra Motorsports #28, Gilbert Korthoff Motorsports #32, Winward Racing #57, og Sun Energy 1 #75 som kunder.

Sidst men ikke mindst har vi to gange McLaren 720S GT3 racere til Crucial Motorsports #59 og Inception Racing #70, og en Acura NSX GT3 for Gradient Racing #66, og en enkelt BMW M4 GT3 til Turner Motorsport #96.

I alt er der 9 danskere på startlisten indtil videre. Udover de førnævnte Magnussen, Jensen, Fjordbach, Andersen, Jakobsen og Sørensen, har vi Nicklas Nielsen hos AF Corse Ferrari #21, Frederik Schandorff hos Inception Racing #70, og Nicki Thiim hos Northwest AMR #98 i GTD.

Der køres tre dages test fra den 21. til 23. januar, hvor der sluttes af med et 100 minutters kvalifikationsløb søndag eftermiddag lokal tid. Weekenden efter køres selve 24 timers løbet.

Hele deltagerlisten kan ses her.

Relaterede nyheder