Frey og Geipel fortsætter hos YACO Racing

Rahel Frey og Philip Geipel fortsætter hos YACO Racing i ADAC GT Masters 2017.

Det bliver duoens 4. sæson sammen hos teamet, og teamets 6. sæson i den Tyske GT3 serie. Ligesom de foregående år bliver det i en Audi R8 LMS.

De fik deres første sejr sammen ved løbet på Zandvoort i 2016, og det rakte til en flot 8. plads i mesterskabet for Geipel. Frey sluttede en plads længere tilbage, da hun måtte side over ved et af løbene.

YACO Racing, ADAC GT Masters 2016
Photo: JJ Media

Teamchef Uwe Geipel udtaler: “Begge vores kørere kom i Top 10 sidste år, på trods af at der var 5 løb hvor vi ikke fik point med hjem, efter uforskyldte kollisioner. Vi vil forsøge at komme igennem året uden at udgå og score point hver gang. Det sikre at man slutter oppe foran. Sidste års mesterskabshold snuppede kun 1 sejr, men fik yderligere 6 podiepladser.”

ADAC GT Masters sæsonen starter 28.-30. april i Oschersleben.

Relaterede nyheder