Risi stiller med kraftigste skyts

Risi Competizione stiller med det absolut kraftigste skyts i kanonen, når 24 timers løbet på Daytona skal køres i næste måned.

Ferrari 488 GTE bilen i GTLM kategorien kommer til at bestå af James Calado, Alessandro Pier Guidi, Davide Rigon plus Jules Gounon.

Calado og Pier Guidi og har tidligere vundet Petit Le Mans sammen i 2019, da de ligeledes kørte for Risi holdet. Derudover vandt de 24 timers løbet i Le Mans sammen for AF Corse i sommeren 2019, og blev Verdensmestre i FIA WEC i 2018.

Gounon var en del af Risi Competizione på Le Mans i 2019 og 2020, hvor han kørte i den nogle utraditionelle blå Ferrari, sammen med Oliver Jarvis og Pipo Derani i de første år, mens det var en mere traditionel rød bil i 2020 med Sebastien Bourdais og Olivier Pla.

Risi Competizione #62
Photo Courtesy of IMSA / Barry Cantrell

Risi Competizione fik kørt kun to løb i 2020 sæsonen – Daytona i januar, og Le Mans i september. Planen var ellers at de også skulle have kørt Sebring i marts, og Petit Le Mans i oktober måned. Det gik dog i vasken, da hele sæsonen blev forskubbet på grund af COVID-19, og bilen derved stadig var under transport tilbage fra Frankrig, da Petit Le Mans skulle køres – og alle fabrikskørere var travlt optaget med FIA WEC og GT World løb, da Sebring 12 timers løbet skulle køres samme weekend.

Det bliver 20. gang at Risi Competizione stiller til start i Daytona løbet, som de vandt i 2002. Samtidig er det 6. gang for James Calado, og 8. gang for både Alessandro Pier Guidi og Davide Rigon. Det er første gang at Jules Gounon skal køre løbet.

Optakten til 24 timers løbet i Daytona starter den 22. januar med ROAR testen, inden løbet køres den 30.-31. januar.

Relaterede nyheder