IMSA dobler op på Watkins Glen

IMSA WeatherTech SportsCar Championship dobler op på Watkins Glen banen i 2021.

Serien ser sig igen nødsaget til at afløse deres løbsafdeling på Canadian Tire Motorsport Park, for at undgå ind- og udrejse af Canada grundet COVID-19 situationen.

Serien handler allerede nu, så holdene ikke bekymre sig omkring eventuelle karantæneregler eller andet, som eventuelt ville kunne besværliggøre et sådanne løb.

I stedet bliver der kørt ræs på Watkins Glen banen nær New York, i to uger i træk. Watkins Glen gik glip af et løb i 2020, da netop New York området var hårdt plaget af smitte, og serien derfor ville undgå netop det område af landet.

WeatherTech Racing Ferrari #63, Watkins Glen 2019
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

6 timers løbet på banen køres søndag den 27. juni, mens dette 2 timer og 40 minutters løb bliver kørt fredag den 2. juli. Mens 6 timers løbet er et eftermiddags løb, så er WeatherTech 240 At The Glen et aftenløb, som starter klokken 18.00 lokal tid. Cirka halvdelen af løbet køres efter solnedgang.

Løbet kommer til at bestå af alle fem klasser i IMSA serien – DPi, LMP2, LMP3, GTLM og GTD.

Serien oplyser, at de håber på at kunne komme tilbage til CTMP banen i Canada i 2022, efter de måtte misse afdelingen i både 2020 og 2021 på grund af COVID-19.

Næste afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship køres den 16. maj på Mid-Ohio Sports Car Course.

Relaterede nyheder