Tappy forfremmet i 2022

Duncan Tappy bliver forfremmet hos United Autosports.

Briten har kørt for UA i de seneste sæsoner i LMP3 kategorien, og skal også være aktiv i den rolle, når Asian Le Mans Series 2022 starter i næste uge.

Herefter kommer programmet til at hedde LMP2 i resten af sæsonen, men stadig for det britiske-amerikanske hold.

Det er ikke længe siden at det blev annonceret, at Tappy igen skulle køre sammen med Jim McGuire og Andrew Bentley i ELMS serien ombord bil #3 i LMP3 kategorien. De planer er dog ændret, så han nu skal dele bil #22 med Phil Hanson og Tom Gamble.

Den helt store fordel ved Tappy, er at han stadig er Sølvkører, på trods af hans store erfaring. Det kan holdet udnytte, til at have en hurtig Sølvkører, og forhåbentlig kæmpe med omkring ELMS titlen, og dermed også en Le Mans billet til 2023.

Duncan Tappy
Photo: United Autosports

Derudover skal han køre sammen med føromtalte McGuire samt Guy Smith i sæsonens næste IMSA WeatherTech SportsCar Championship løb, som køres på Sebring. Her annoncerede holdet oprindelig Phil Hanson som 3. kører, men havde lige overset, at man højst må have en enkelt Guldkører i LMP2 kategorien i USA, og den rolle tager Smith allerede.

Hvem der skal erstatte Tappy i Ligier JS P320 Nissan #3 i European Le Mans Series 2022, bliver annonceret på et senere tidspunkt.

Det 12 timers løbet på Sebring køres den 19. marts på Sebring International Raceway, mens European Le Mans Series starter den 17. april i Le Castellet.

Relaterede nyheder