Magnussen stopper i sportsvogne – skifter tilbage til F1

Kevin Magnussen er fortid indenfor sportsvogne.

Danskeren har netop offentliggjort, at han vender tilbage til HAAS F1 Team i Formel 1, og bryder derfor kontrakten med både Chip Ganassi Racing samt Peugeot TotalEnergies.

Den 29-årige racerkører fra Roskilde blev ellers håndplukket af begge hold, da Formel 1 eventyret var slut i første omgang efter 2020 sæsonen. Han deltog i IMSA WeatherTech SportsCar Championship i 2021 for CGR, men gik glip af finaleløbet på grund af sygdom.

CGR stod dog og manglede en kører til 24 timers løbet på Daytona 2022, og her blev danskeren ringet op. Hurtigt stod det også klart, at de ligeledes manglende en kører til 12 timers løbet på Sebring, da alle deres NTT IndyCar Series kørere er blevet nød til at springe over Sebring, da der køres løb på Texas Motor Speedway den samme weekend.

Cadillac Racing #02
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Peugeot TotalEnergies er i gang med testkørslerne af den nye 9X8 racer til FIA World Endurance Championship, men har valgt at vente til anden halvdel af 2022, inden bilen deltager i løb. Det betyder at de misser 24 timers løbet i Le Mans i år.

Det er lidt atypisk at netop en Magnussen skifter så meget rundt mellem holdene og klasserne. Farmand Jan var tro mod GM og Corvette Racing hele vejen fra 2004 til 2020, hvor han fik kørt sig fra at være 3. mand ved langdistanceløbene, til at være fast mand på holdet gennem hele ALMS og sidenhen IMSA sæsonen. Først da holdet var i gang med en foryngelsesprocess, måtte Magnussen Senior vige pladsen.

Åbningsløbet i IMSA WeatherTech Sportscar Championship køres den 19. marts på Sebring International Raceway, hvor CGR stiller op under Cadillac Racing navnet. Her skal Alexander Lynn og Earl Bamber have en ny 3. mand på bilen, som endnu ikke er offentliggjort. Samme weekend køres der åbningsløb i Formel 1 på Sakhir International Circuit.

Relaterede nyheder