Bird skadet – Nato erstatter

Når finalen i ABB FIA Formula E World Championship køres denne weekend, bliver det uden Sam Bird i en af bilerne.

Englænderen kom desværre til skade med hånden, da han kørte den seneste afdeling i London. Faktisk brækkede han den, da han var involveret i en kollision – men det var først senere, at han fandt ud af den var brækket, da det blev ved med at gøre ondt i den.

Holdet har valgt at kalde Norman Nato ind som erstatning. Franskmanden har tidligere kørt Formel E, og er derfor en perfekt erstatning for Bird.

Alle holdene er i forvejen på rimelig bar bund, da der skal køres på en helt ny bane i Seoul i Sydkorea, så at have en erfaring Formel E kører bag rattet, går weekenden lidt mere forudsigelig.

Sam Bird
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Med Birds fravær, bliver der desværre sat punktum for en ellers unik statistik. Englænderen har vundet et løb i hver eneste sæson indtil denne Sæson 8, men det er ikke lykkedes i 2021/22 sæsonen, da Jaguar TCS Racings sejre er gået til holdkammerat Mitch Evans.

Sæsonfinalen køres lørdag og søndag på gaderne i Seoul.

Relaterede nyheder