Rast første kører hos McLaren

Rene Rast er den første annoncerede kører hos Neom McLaren, til den kommende 2022/23 sæson i ABB FIA Formula E World Championship sæson.

Tyskeren har netop skrevet kontrakt med BMW indenfor benzindrevne racerbiler, men skal konkurrere for det helt nye McLaren hold i Formel E.

Grundstammen hos McLaren bliver dog Mercedes-EQ holdet, som ikke længere har opbakning fra det tyske bilmærke. I stedet får McLaren deres drivlinje fra Nissan, som også skal forsyne deres eget e.dams hold.

Neom McLaren
Photo: McLaren

Rast har tidligere kørt halvanden sæson for Audi Sport i Formel E, så han kender til den elektriske serie. Det bliver dog helt nye racere til den kommende sæson, så derfor skal alle hold lære helt nyt omkring bilerne.

Udover Formel E, er McLaren også engageret i Extreme E, som er en offroad serie for elektriske biler.

Relaterede nyheder