Normal kval til Daytona 2023

IMSA WeatherTech SportsCar Championship har valgt at skifte formatet i forbindelse med Rolex 24 at Daytona 2023.

Serien vender tilbage til en ganske normal kvalifikation til 24 timers løbet igen, efter at have forsøgt sig med et kvalifikationsløb i de seneste par sæsoner.

I både 2021 og 2022 blev der først kørt en kvalifikation, som så afgjorde startopstillingen til et 100 minutters kvalifikationsløb. Alt dette foregik i forbindelse med ROAR testen, weekenden inden selve 24 timers løbet. Resultatet af kvalifikationsløbet gav så startplaceringerne til 24 timers løbet.

BMW M Team RLL #25 & CORE autosport #54
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Håbet var at der ville blive kæmpet hårdt om pladserne mellem holdene, da der blev uddelt point i løbet, og ikke mindst prestigen som følger med at starte forrest. Den ide bed holdene imidlertid ikke på, og det blev til mere eller mindre 100 minutters opvisningsløb, hvor kun mekaniske uheld, eller et forfejlet pitstop gav de store udsving.

Kvalifikationen skal nu køres i fire blokke, hvor GTD Pro og GTD får 15 minutter sammen, LMP3 får 15 minutter, LMP2 får 15 minutter, og den nye GTP kategori får 20 minutter. De foregår stadig i forbindelse med ROAR testen.

Kvalifikationen køres den 22. januar 2023, og er det sidste punkt på tidsplanen under ROAR testen, med 5 foregående træninger i både dagslys samt nattekørsel.

Relaterede nyheder