107. udgave af Indianapolis 500

Der blev føjet endnu et kapitel til historiebøgerne, da den 107. udgave af Indianapolis 500 blev kørt.

Alex Palou i Chip Ganassi Racing startede fra Pole Position, foran Rinus VeeKay i Ed Carpenter Racing, Felix Rosenqvist i Arrow McLaren, Santino Ferrucci i A J Foyt Enterprises, Pato O’Ward i Arrow McLaren, Scott Dixon i Chip Ganassi Racing, Alexander Rossi i Arrow McLaren, Takuma Sato i Chip Ganassi Racing, Tony Kanaan i Arrow McLaren, den forsvarende vinder Marcus Ericsson i Chip Ganassi Racing, Benjamin Pedersen i A J Foyt Enterprises, og Will Power i Team Penske på P12.

Christian Lundgaard i Rahal Letterman Lanigan startede løbet fra 31. position, efter en dramatisk kvalifikation.

Graham Rahal havde ikke kvalificeret sig til løbet, men kom alligevel til start, da Stefan Wilson havde et uheld under mandagens træning, hvor englænderen fik en fraktur på ryggen, som han blev opereret for tidligere på ugen. Men heldigvis gik operationen godt, og Wilson får ingen varige men. Men det betød at Rahal rykkede over i Dreyer & Reinbold Racing/Cusick Motorsports raceren med startnummer 24.

Der var problemer med at få startet bilen for netop for Graham Rahal, hvor mekanikerne måtte i gang med computeren, for at få elektronikken nulstillet. Det lykkedes ikke ude på gridden, og bilen måtte skubbes tilbage til pitlane, hvor mekanikerne panisk fik travlt med at komme ind til batteriet, men nåede et ikke inden starten på selv løbet gik.

Den første omgang af løbet forløb rigtig fint, hvor Dixon kom op på 4. pladsen allerede i det første sving.

VeeKay tog føringen af løbet på 3. omgang, men omgangen efter var Palou forbi igen.

Rahal kom på banen, et par omgange efter resten af feltet.

Palou ville gerne af med føringen igen, så VeeKay blev mere eller mindre tvunget i front af feltet igen, selvom han forsøgte sig med at køre halv gas ned af langsiderne i slipstrømmen.

Lundgaard var rykket et par pladser frem i feltet, mens Pedersen var faldet et par pladser bagud.

Dixon begyndte at falde bagud i feltet, og havde helt åbenlyst et problem med raceren, da han røg ud af top-10 i løbet af få omgange. Han havde et problem med venstre bagdæk på raceren, som fik hele raceren til at vibrere, hvilket også gjorde at han måtte pitte efter blot 26 omgange af løbet.

Flere andre kørere valgte at pitte i de efterfølgende omgange, for at komme på samme strategi.

Der var problemer for Katherine Legge i forbindelse med hendes første pitstop. Der var et problem med raceren, så hun næsten var ved at sætte den i pitmuren, efter hendes pitstop, og måtte herefter køre tilbage til pitten, hvor mekanikerne gik i gang med at reparere på bilens hjulophæng.

Men efter den første pitstop runde var Palou stadig etter, foran Veekay, og Ferrucci.

VeeKay fik føringen af løbet igen, mens Rosenqvist og Rossi begge rykkede forbi Ferrucci.

Power havde problemer med at hans Weightjacker ikke virkede – altså den hvor køreren selv kan justere lidt på balancen i bilen. Mindre end en fjerdedel inde i løbet, fungerede den ikke længere, og så var der altså lang vej mod mål.

Legge måtte i pit igen, da der stadig var problemer med bilens ophæng. Her fokuserede mekanikerne på venstre forhjulsophæng. Efter få omgange, pittede hun igen, da bilen ikke var sikker at køre i.

I forbindelse med den anden pitstop runde, lykkedes det Rosenqvist at komme ud i føringen af løbet. Kort tid efter tog holdkammerat O’Ward føringen af løbet.

Efter at have ført nogle omgange, afgav mexicaneren føringen igen til svenskeren, i et forsøg på spare på brændstof. Og sådan skiftede de flere gange.

RC Enerson måtte pitte, da raceren havde nogle tekniske problemer, så mekanikerne måtte skubbe den tilbage til garagen.

Takuma Sato havde problemer, og tabte adskillige placeringer, hvor der var ved at være panik bagved ham, hvor blandt andet Tony Kanaan var en kort tur inde over græsset, for at undvige Scott McLaughlin, som måtte undvige den langsomme japaner. Heldigvis gik det godt for alle.

Dagens første Full Course Yellow kom da Sting Ray Robb røg i muren. Graham Rahal var på vej fremad i feltet, og overhalede Robb på vej ind i Sving 1, hvilket landsmanden blev overrasket over, og kom lidt for langt op i banen, og skøjtede ind i muren. Der var ikke kontakt mellem de to racere, men Robb var yderst utilfreds med Rahal.

Det udløste en stor pitstop runde, hvor størstedelen af feltet var i pit samtidigt. Det gav stort drama da VeeKay tabte raceren på vej ud af pitten, og ramlede lige ind i Palou, og skubbede spanieren i muren. Efter en ny frontvinge, kunne spanieren dog vende tilbage på banen, som sidste mand på den førende omgang.

Callum Ilott blev ude på banen, og han var derfor førende bil, da løbet blev givet frit igen.

Der var mere drama i forbindelse med pitstoppede, da Lundgaard ramte et af holdkammerat Harvey’s dæk, da danskeren tog fejl af sin egen og holdkammeratens pitboks.

Der var vild aktivitet, da løbet blev givet frit igen, kort tid efter halvvejspunktet i løbet.

Ericsson var hurtig, og fik overhalet Rossi og VeeKay allerede på vej ud af Sving 4, og tog yderligere et par placeringer ind i Sving 1.

Der blev kørt 4 biler bred flere gange, hvor Will Power var meget langsom, og folk måtte undvige til højre og venstre, inden australieren kom op i fart.

VeeKay fik en Drive-through for kontakten i pitten.

Der var kontakt mellem Ericsson og Ferrucci ude på langsiden, men heldigvis skete der ikke noget med de to biler.

Conor Daly kravlede stille og roligt op gennem feltet, og var i top-8.

O’Ward tog føringen fra holdkammerat Rosenqvist, da Ilott slet ikke kunne holde farten i forhold til konkurrenterne.

Josef Newgarden lå på 4. pladsen, efter 120 omgange af løbet, ligesom Colton Herta også var kravlet ind i top-6. Det var de første livstegn fra Team Penske og Andretti Autosport i dette års løb.

Mange kørere pittede omkring 130 omgange inde i løbet, hvilket betød at de skulle pitte yderligere 2 gange, såfremt løbet ville forblive grønt hele vejen mod mål.

Der var kontakt mellem Colton Herta og Romain Grosjean i pitten, da Herta blev sendt afsted, netop som Grosjean kom ind i hans pitboks. Der skete ikke nogen skader på bilerne, men det kostede dem dyrebare sekunder.

Ericsson og Rossi var de sidste to kørere i frontgruppen som pittede. De kunne trække den helt hen til 134. omgang, og havde dermed en lille fordel i forhold til flere af konkurrenterne med hensyn til brændstof forbruget.

Ericsson gik i front af løbet kort tid efter pitstoprunden, med Rosenqvist på andenpladsen, og Newgarden som treer, og med Rossi på P4.

Herta fik en Drive-through for kontakten med holdkammerat Grosjean, og var dermed allersidste mand på den førendes omgang, og uden nogen chancer for topresultater i dagens løb.

Der kom Full Course Yellow igen på omgang 150, da Romain Grosjean ramte muren i Sving 2. Franskmanden kunne selv oppe ud af bilen, synligt irriteret.

O’Ward, Carpenter, Sato Ilott, og Power m. fl. pittede under FCY perioden, da de alligevel ikke ville kunne komme i mål på blot en tankning mere. Derimod blev Ericsson, Newgarden, Rosenqvist og Rossi ude på banen, i håbet om at kunne køre hele vejen til mål, med blot et tankstop mere.

Løbet blev givet frit igen med 44 omgange tilbage, og her afgav Ericsson frivilligt føringen til Newgarden, inden svenskeren kom tilbage i P1 omgangen efter.

Ferrucci var på vej fremad, og tog andenpladsen i løbet fra Newgarden, og satte herefter sigtekornet ind på Ericsson, som han overhalede omgangen efter.

Der var kontakt mellem Devlin DeFrancesco og Agustin Canapino, hvor DeFrancesco kortvarigt havde forhjulene oppe i luften, men heldigvis landede igen, uden der skete yderligere.

Lundgaard kørte rundt på banen med en frontvinge som vippede fra side til side. Det kunne også se på danskerens fart, da han hurtigt tabte 10 placeringer ude på banen.

Benjamin Pedersen var faldet tilbage på 25. pladsen, og var sidste kører på den førendes omgang.

Efter Herta og Grosjean havde mistet chancen for et topresultat for Andretti Autosport, var Kyle Kirkwood imidlertid rykket op på 4. pladsen, og på samme tankstrategi som alle omkring ham. Kort tid efter fik han også overhalet Newgarden var dermed treer.

Will Power kravlede langsomt tilbage til pitten, efter han snittede muren med højre bagdæk, og derved bøjede hjulophænget.

Ferrucci var den første af de førende, som pittede efter brændstof. Her tabte en af mekanikerne dækket, som var på vej til at rulle ud i midten af pitlane, inden en mekaniker fik fanget dækket.

Ericsson, Rosenqvist, Newgarden og Kirkwood pittede på samme omgang, og det lykkedes Ericsson at komme ud i suveræn føring.

Ericsson var indhentet af Rosenqvist, mens Newgarden igen kom forbi Ferrucci.

Imens kørte O’Ward og Ryan Hunter-Reay rundt ude i font, men de to var på en helt anden tankstrategi, og skulle bruge mange omganges FCY, for at kunne slippe for et pitstop.

O’Ward pittede med 20 omgange tilbage af løbet, og kunne derfor skrue motoren op på max. Han kom ud på banen på tredjepladsen, men kom hurtigt op på andenpladsen, ved at overhale holdkammerat Rosenqvist. Med 17 omgange tilbage af løbet, tog han føringen af løbet.

Der kom Full Course Yellow med 16 omgange tilbage af løbet, da Felix Rosenqvist tabte i bilen i Sving 1, og ramte muren hårdt. Bilen skøjtede tilbage over banen, hvor han ramte Kyle Kirkwood, som blev vippet op på siden, og skøjtede hen af banen på styrtbøjlen. Heldigvis var begge kørere OK, og det hjul som blev rykket af raceren, fløj heldigvis forbi tilskuerpladserne, og landede udenfor banen, i et område hvor der var parkeret biler.

Løbet blev rødflaget, så de to biler kunne blive fjernet uden stress, og banens sikkerhedsudstyr også kunne tjekkes igennem.

Den nye stilling, da bilerne rullede ud af pitten var Ryan Hunter-Reay, Callum Ilott og Agustin Canapino forrest i feltet, men med lav brændstofniveau i tankene, mens O’Ward, Ericsson, Newgarden, Rossi, og Ferrucci var de første med rigeligt brændstof i tankene.

Hunter-Reay, Ilott, og Canapino pittede dog inden løbet blev givet frit igen, og derfor var der frit bane til duellen om sejren.

Løbet blev næsten givet frit med 9 omgange tilbage, men afblæst igen, da løbsledelsen ikke var tilfreds med tempoet fra O’Ward.

Så med 8 omgange tilbage, blev det grønne flag vist.

Ericsson fik et godt tilløb, men Newgarden kom hele vejen udenom de to, og tog føringen af løbet.

Løbet blev afbrudt igen, da bilerne kom til Sving 3, hvor O’Ward lavede et desperat overhalingsforsøg på Ericsson, og spandt rundt, og ramte muren hårdt. Bag ham røg Simon Pagenaud og Agustin Canapino ligeledes i muren. Pagenaud blev ramt af McLaughlin, som ikke kunne se uheldet oppe foran, og det rykkede frontvingen af McLaughlin’s bil, og sendte Pagenaud ind i muren. Canapino skulle undvige de to, og ramte muren, og skøjtede  videre hen af banen, og ramte så også O’Ward’s racer. Heldigvis var alle tre kørere ok.

Løbet blev genstartet med Newgarden som førende, foran Ericsson, Ferrucci, Rossi, og Palou – med 4 omgange tilbage.

Men med det samme blev der givet gult og rødt flag igen, da der var sammenstød i midterfeltet mellem Christian Lundgaard og Ed Carpenter, mens Benjamin Pedersen og Graham Rahal ramte sammen bag de to. Lundgaard kunne køre videre, mens de tre andre var ude af løbet.

Ericsson nåede at tage føringen af løbet, inden det gule flag kom ud, mens Newgarden stadig holdt sig foran Ferrucci, Rossi og Palou.

Kørerne fik kun 1 omgang til at varme dækkene, og så fik kørerne det grønne og hvide flag samtidig.

På baglangsiden overhalede Newgarden svenske Ericsson, og gav tilbage af samme slingrende dragemetode, som Ericsson blev kendt for sidste år.

Så Josef Newgarden vandt den 19. sejr for Team Penske i Indy 500 historien. Marcus Ericsson og Chip Ganassi Racing sluttede toer, foran Santino Ferrucci i A J Foyt Enterprises, Alex Palou i Chip Ganassi Racing, Alexander Rossi i Arrow McLaren, Scott Dixon i Chip Ganassi Racing, Takuma Sato i Chip Ganassi Racing, Conor Daly i Ed Carpenter Racing, Colton Herta i Andretti Autosport, og Rinus VeeKay i Ed Carpenter Racing.

Christian Lundgaard i Rahal Letterman Lanigan Racing blev klassificeret 19’er, mens Benjamin Pedersen blev klassificeret 21’er for A J Foyt Enterprises.

Nu har kørerne og holdene nogle få dage, inden den næste afdeling af NTT IndyCar Series skal køres på den nye gadebane i Detroit.