Super dramatisk Rom løb

Det blev et utroligt dramatisk ABB FIA Formula E World Championship løb i Rom, da den første af to dage blev kørt i bymidten.

Alting så perfekt ud for Jaguar TCS Racing, som havde Mitch Evans på Pole, foran holdkammerat Sam Bird. Herefter startede Sacha Fenestraz i Nissan, Sebastien Buemi i Envision Racing, Rene Rast i NEOM McLaren, Edoardo Mortara i Maserati MSG, mesterskabsførende Jake Dennis i Avalanche Andretti, Maximilian Günther i Maserati MSG, Nick Cassidy i Envision Racing, og Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche.

Jake Hughes i NEOM McLaren havde en ret alvorlig afkørsel i kvalifikationen, hvor han først snittede muren på højre side, hvorefter bilen skøjtede videre og ramte med venstre side, hvilket rykkede hele forhjulsophænget i stykker, så det kun hang og flagrede i sikkerhedskablerne, som skal forhindre at et hjul flyver helt af. Det gjorde at han slet ikke fik kørt nogen tider registreret i kvalen, og skulle starte sidst. Holdet måtte dog opgive at gøre en bil klar, da der var så kort tid mellem kval og løb.

Med lufttemperatur på 32 grader, ville det blive et utroligt varmt løb i den historiske bymidte, med husene og murerne så tæt på.

Hankook Rome E-Prix 2023 Race 1
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Alle kom godt afsted, hvor Bird tog starten, og Buemi tabte et par placeringer til Rast og Dennis kort tid efter.

Buemi blev ved med at tabe placeringer, og Mortara dykkede meget sent på ham, så hele feltet bagved måtte bremse op.  Det var dog først svinget senere, at Mortara endelig kom forbi.

Der var drama for Wehrlein, da han ramte bagenden af Mortara, og beskadigede frontvingen, så han måtte pitte efter en ny.

Andre Lotterer ramte muren i Sving 6, og ødelagde forhjulsophænget. Det betød at der måtte Safety Car på banen, for at få den strandede bil flyttet.

Der gik ikke lang tid efter Safety Car var kørt ind, inden Evans tog føringen af løbet, med en taktisk overhaling.

Fenestraz tog andenpladsen fra Bird, på 6. ud af de 25 planlagte omgange.

Igen skulle Attack Mode aktiveres i 8 minutter, fordel på 2-6, 4-4, eller 6-2 minutter ad gangen. Ingen af de forreste biler gjorde det til at starte med, da de håbede på at få lidt afstand til konkurrenterne, for at miste så få placeringer som muligt.

Sacha Fenestraz
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Bird fortsatte med at falde tilbage. Rast kom også forbi.

Evans var den første i frontgruppen som tog 2 minutters Attack Mode, og faldt ned på andenpladsen bag Fenestraz.

Mortara prøvede endnu et sent dyk. Denne gang var det Norman Nato som stod for skud, og de endte begge med at tabe en placering til Jean-Eric Vergne.

Det lykkedes Fenestraz at aktivere Attack Mode, uden at tabe førstepladsen.

Der var kæmpe drama på 9. omgang af løbet, hvor der var et mega uheld med hele

Det gav Rødt Flag med det samme, da biler og vragdele var spredt ud over hele banen. Heldigvis var alle kørere ok, men skulle naturligvis tjekkes af lægerne.

Det hele startede med at Sam Bird tabte bagenden af bilen, og spandt rundt, og holdt på tværs af banen. Sebastien Buemi kunne ikke undgå Bird, og snittede Jaguar TCS raceren, og rykkede venstre side af sin egen bil. Det sendte Bird ud midt på banen igen. Her ramte Antonio Felix da Costa og Stoffel Vandoorne betonmuren, for at undgå Bird. Lucas Di Grassi og Robin Frijns var også involveret, og måtte ligeledes udgå. Det mest dramatiske var da Edoardo Mortara hamrede lige ind i siden på Bird, og halvvejs endte oppe oven på Jaguar TCS raceren. Så det var virkelig heldig at der ikke skete personskade.

Nick Cassidy
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Efter 45 minutters afbrydelse af løbet, mens bilerne blev fjernet, og banen fejet, blev løbet genoptaget med en opvarmningsomgang bag Safety Car, inden de resterende biler parkerede på startgridden, og tog en ny start.

Mitch Evans forsøgte at gå efter føringen, men endte i stedet med at tabe en placering til Jake Dennis. Den plads blev hurtigt vundet tilbage.

Rene Rast ville også gerne fremad i feltet, og havde let kontakt med Jake Dennis.

Fenestraz holdt dog fast i føringen af løbet.

Dan Ticktum knækkede frontvingen, da han ramte Jean-Eric Vergne.

Fenestraz begyndte at spare på strømmen, og det betød at alle folk bag ham kom til at køre i et langt tog, hvor kørerne forsøgte at overhale hinanden, men ikke rigtig kunne gøre det alligevel.

Dennis fik langt om længe overhalet Evans, mens Cassidy også prøvede at komme med forbi.

Rast måtte pitte med problemer, og dermed var han ude af løbet.

Dennis tog føringen af løbet, da Fenestraz skulle spare på strømmen. Få sving senere kom Evans også forbi Fenestraz, mens Cassidy også overhalede ham.

Evans tog føringen af løbet, da Dennis aktiverede Attack Mode.

Newzealænderen lavede dog en fejl, da han ville aktivere Attack Mode, hvor han ikke fik kørt korrekt gennem zonen, og muligheden derfor ikke blev aktiveret i bilen. Derfor måtte han prøve igen, men tabte ekstra tid til Dennis.

Der gik dog ikke lang tid inden Evans kunne udnytte den ekstra power, og tog føringen af løbet tilbage. Samtidig kom Cassidy blæsende bagfra, og fik ligeledes overhalet Dennis, som skulle spare på energien.

Günther tog 3. pladsen fra Dennis, som virkelig skulle spare på strømmen.

Der blev tilføjet 2 omgange til den oprindelige løbsdistance, på grund af Safety Car perioderne i løbet.

JEV og Nico Müller satte Dennis under hårdt pres, da de havde mere strøm i batterierne.

Vandoorne mistede frontvingen i Sving 7, efter kontakt med Wehrlein.

Mitch Evans
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Mitch Evans og Jaguar TCS Racing vandt løbet, foran Nick Cassidy i Envision Racing, Maximilian Günther i Maserati MSG Racing, Jake Dennis i Avalanche Andretti, Jean-Eric Vergne i DS Penske, Nico Müller i ABT Cupra, Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Norman Nato i Nissan, Sergio Sette Camara i NIO 333, og Sacha Fenestraz i Nissan.

Efter løbet fik Pascal Wehrlein dog en 5 sekunders tidsstraf, da han havde kørt for hurtigt under Rødt Flag. Det sendte Wehrlein ned på 9. pladsen i løbet.

I morgen skal weekendens andet ABB FIA Formula E World Championship løb i Rom køres. Så mange hold får travlt med at få bygget biler, så de kan køre med i morgen.

Relaterede nyheder