Lundqvist får debut i Nashville

Svenske Linus Lundqvist får sin NTT IndyCar Series debut i den kommende weekend på gadebanen i Nashville, Tennessee.

Debuten kommer desværre på baggrund af Simon Pagenaud hos Meyer Shank Racing endnu ikke er godkendt til at køre racerbil igen, efter hans voldsomme rulletur under træningen i Mid-Ohio. Han gik glip af løbet på selvsamme bane, Toronto, og Iowa.

Lundqvist er forsvarende mester i Indy Lights – det som i dag hedder Indy NXT, men fik ikke noget sæde til 2023 sæsonen. Tidligere har vinderen af det mesterskab fået en check med, så de har kunne køre 4 løbsweekender inklusiv Indy500. Præmiechecken var dog kraftig reduceret i 2022, og det gik ud over svenskeren, som ikke engang fik nok præmiepenge til at kunne køre det prestigefulde løb. Han havde ikke nogen stor sponsorpakke med hjemmefra, da hans succes i juniorklasserne har drevet karrieren indtil nu.

Linus Lundqvist
Photo: Indycar.com

MSR holdet har brugt flere forskellige afløsere ved de 4 løbsweekend. Conor Daly fik Mid-Ohio samt Iowa løbene, mens Tom Blomqvist fik en (kort) debut i Toronto, som desværre kun varede et sving, inden englænderen blev sendt i betonvæggen ved løbsstarten. Det er dog ikke derfor, at han ikke sidder i bilen denne weekend. Blomqvist skal nemlig køre IMSA WeatherTech SportsCar Championship for Meyer Shank Racing.

NTT IndyCar Series løbet i Nashville køres søndag aften klokken 18.00.

Relaterede nyheder