Sebring 12 Hours 2024 – de sidste timer

Løbet blev givet frit igen med 5 timer og 49 minutter tilbage.

Mens Whelen Cadillac Racing #31 holdt fast i føringen, tog Porsche Penske Motorsport #7 med det samme andenpladsen, mens Cadillac Racing #01 også fik kæmpet sig forbi Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10.

Vasser Sullivan Lexus #12 fik en Drive-through for Unsafe Release.

Wayne Taylor Racing with Andretti Lamborghini #45 fik en Drive-through, da de var kørt ud af pitten, med noget af deres værktøj forbundet til bilen.

Cetilar Racing Ferrari #47 fik en Drive-through, for at have kørt for hurtigt i pitten. Da de afsonede den, kørte de igen for hurtigt – så endnu en Drive-through.

Sean Creech Motorsports #33 havde ikke tanket længe nok, så de fik også en Drive-through.

Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4 var en tur af banen i Sving 10, men kom selv tilbage på betonen.

AO Racing Porsche #77 tog føringen af GTD Pro, med en forrygende overhaling fra Laurin Heinrich på Kyle Kirkwood i Vasser Sullivan Lexus #14.

Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4 havde problemer med koblingen, hvilket tog ekstra lang tid i pitten.

Heart of Racing Team Aston Martin #23 & Turner Motorsport BMW #96
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Der var problemer for JDC Miller Motorsports Porsche #85, som pludelig kørte langsom ude på banen. Det lykkedes Phil Hanson at køre bilen tilbage til pitten, hvor mekanikerne kunne gå i gang med at fejlsøge. De valgte at skubbe bilen tilbage til teltet, så flere kunne arbejde på den. Desværre lykkedes det ikke at få den repareret, så de måtte udgå af løbet.

Iron Dames Lamborghini #83 trak sig fra løbet, da de tekniske problemer var for store til at kunne fortsætte.

Porsche Penske Motorsport #7 tog den generelle føring af løbet, mens TDS Racing #11 var kommet i front af LMP2 kategorien.

7’eren blev dog kraftig udfordret af Whelen Cadillac Racing #31, mens de to biler kæmpede sig ven gennem GTD feltet.

Cetilar Racing Ferrari #47 var af banen i Sving 16 efter kontakt med Era Motorsport #18, men kom hurtigt tilbage på betonklodserne.

Tower Motorsports #8 havde et spin i Sving 17, og ramte baglæns ind i dækmuren. Da Michael Dinan endelig fik bilen vendt rundt, valgte han at pitte med det samme.

MDK by High Class Racing #20 fik en Drive-through, for ikke at have tanket længere nok, i forbindelse med et tidligere pitstop.

Risi Competizione Ferrari #62 fik en Drive-through, da de havde kørt for hurtigt i pitten.

MDK Motorsports Porsche #86 var kortvarigt ude i gruset i Sving 1, men Anders Fjordbach fik bilen tilbage på banen uden skader.

Proton Competition Mustang Sampling #5 fik en Drive-through, da de havde sendt for meget power ud til baghjulene på bilen. Holdet havde allerede fået advarsler omkring det, men bilen blev ved med at gøre det.

Whelen Cadillac Racing #31
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Der var kæmpe drama, da Whelen Cadillac Racing #31 ramte sammen med AF Corse Ferrari #21 i Sving 9, hvor Pipo Derani i 31’eren ramte dækmuren hårdt, så bilen røg op i luften og landede på taget, ovenpå dækkene. Heldigvis landede han ovenpå dækkene, og røg ikke ud til tilskuerne, som kun var få meter bagved den dækbarriere, og uden noget FIA hegn, hvilket kun er få steder på Sebring banen. Da banens marshals havde fået bilen vendt rundt, kunne Derani kravle ud af bilen, og selvfølgelig komme til tjek hos banens læger, som er obligatorisk, ved sådan et stort uheld.

21’eren var også i problemer, da dens venstre forhjul var rykket af, og en meget utilfreds Miguel Molina kunne hoppe ud af bilen, og vente på at et bjærgningskøretøj kunne køre den tilbage til paddock området.

Løbet blev genoptaget med BMW M Team RLL #25 foran søsterbilen #24, mens Porsche Penske Motorsport #6 var treer.

Inception Racing McLaren #70 var kommet i front af GTD med en god pitstrategi, efter kontakten på den første omgang af løbet.

BMW M Team RLL #24 faldt hurtigt ned gennem feltet, hvor først Porsche Penske Motorsport #6 kom forbi, hvorefter de to Wayne Taylor Racing Acura racere også kom forbi, inden Cadillac Racing #01 kom forbi på baglangsiden.

Cetilar Racing Ferrari #47 fik en Drive-through, da de ikke have tanket længe nok.

Crowdstrike Racing by APR #04
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Der kom Full Course Yellow, da Proton Competition Ford #55 var en tur af banen i Sving 1, hvilket rykkede bagenden af raceren, selvom Giammarco Levorato kunne køre videre.

Det var heldigvis kun en hurtig FCY, så løbet blev givet frit med 3 timer og 56 miuntter tilbage.

MDK by High Class Racing #20 havde et hurtigt spin i Sving 13, men Seth Lucas kom hurtigt videre.

Lamborghini Iron Lynx #63 havde et problem med døren, som blafrede åben ude på langsiderne. Heldigvis var det ikke noget større problem, men mekanikerne skulle selvfølgelig kigge på det ved det næste pitstop.

AF Corse Ferrari #21 trak sig ud af løbet, da skaderne på bilen var for store. Det samme gjalt naturligvis for Whelen Cadillac Racing #31.

Iron Lynx Ferrari #60 havde et spin, efter nær episode med BMW M Team RLL #25.

Era Motorsport #18 havde et vildt spin i Sving 1, men undgik heldigvis at blive ramt af den bagvedkørende Crowdstrike Racing by APR #04.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10 kom frem på andenpladsen, og fik hurtigt lukket hullet op til førstepladsen. Der kom dog en elelr anden form for røg eller damp fra bagenden af 10’eren, hvilket ikke just var det bedste, med tre en halv time tilbage af løbet.

Føringen af løbet skiftede da BMW M Team RLL #25 blev fanget lidt af langsommere GTD trafik, så Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10 kunne tage føringen – mens bilen stadig røg/dampede videre.

Cetilar Racing Ferrari #47
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40 var en tur af banen i Sving 7, da Louis Deletraz efterhånden ikke kunne se noget som helst ud af forruden på raceren, på grund af olie og skidt. Så Colton Herta kunne glæde sig over en ren forrude, da han kom i bilen.

Der var kontakt mellem Tower Motorsport #8 og Riley #74, som begge holdt stille i Sving 7. 74’eren gav et prik til 8’eren under nedbremsningen – og så kunne begge ellers køre videre. Få sving senere var 8’eren af banen igen, efter kontakt med Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4. Dommerne gav kort tid efter 74’eren en Drive-through, for at være kørt ind i stakkels Tower

Der kom Full Course Yellow da Gradient Racing Acura #66 holdt stille i udgangen af Sving 17. Katherine Legge fik en ordentlig tur ind i dækmuren, efter hun blev snittet af Porsche Penske Motorsport #6 med Frederic Makowiecki. Heldigvis kunne Legge selv hoppe ud af bilen, selvom hun havde ramt med både for- og bagenden af raceren. MDK by High Class Racing #20 havde et spin, for at undgå den strandede racer, som holdt midt på banen.

Det udnyttede holdene til at pitte – og Wayne Taylor Racing with Andretti #10 brugte tiden på at tage motorhjælmen af bilen og kigge lidt nærmere på lækagen. Desværre tabte de en omgang, inden at de var ude af pitten.

Cadillac Racing #01
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Med 3 timer tilbage var Porsche Penske Motorsport #6 i front af GTP, Era Motorsport #18 i LMP2, Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 i GTD Pro, og MDK Motorsports Porsche #86 med Anders Fjordbach i GTD – som dog ikke havde pittet, mens mange andre i klassen havde. Winward Racing Mercedes #57 var den mere reelle førende.

TDS Racing #11 med Mikkel Jensen var toer i LMP2 kategorien, lige foran DragonSpeed #81 med Malthe Jakobsen, mens MDK with High Class Racing #20 med Dennis Andersen var 9’er.

AO Racing Porsche #77 med Michael Christensen var toer i GTD Pro.

Inception Racing #70 med Frederik Schandorff var firer i GTD.

Porsche Penske Motorsport #6 var den første til at få det grønne flag, da løbet blev givet frit igen, med lige over 2 timer og 45 minutter tilbage.

Wright Motorsports Porsche #120 havde et spin i Sving 17, men kom selv derfra.

Dommerne kiggede på kontakten mellem #6 og #66, og de valgte ikke at give nogen straf for det.

MDK Motorsports Porsche #86
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Der var ballade på vej ind i Sving 7, da Porsche Penske Motorsport #6 spandt rundt på egen hånd, med et punkteret venstre baghjul, og måtte humpe resten af vejen ind i pitten på kun tre dæk.

Riley #74 havde et spin i Sving 13, mem blev heldigvis ikke ramt af nogen, og kunne køre videre for egen kraft.

Heart of Racing Team #23 fik en Drive-through, da de havde arbejdet på bilen, mens den ikke holdt parkeret korrekt i teamets område i pitten.

Gradient Racing Acura #66 blev officielt trukket ud af løbet, på grund af de store skader.

MDK Motorsports Porsche #86 fik en Drive-through, da de havde lavet en fejl under et tidligere pitstop.

United Autosports USA #2 var i front af LMP2 kategorien, men bag dem kæmpede TDS Racing #11 og United Autosports USA #22, samt Crowdstrike Racing by APR #04.

Ford Multimatic Motorsports #65 blev kaldt i pitten af dommerne, da de kørte med for lavt dæktryk.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40 tog føringen af løbet, efter et par af de nærmeste konkurrenter havde pittet.

I LMP2 kategorien var United Autosports USA #22 faldet lidt tilbage, men til gengæld lå United Autosports USA #2, TDS Racing #11, og Crowdstrike Racing by APR #04 i en samlet klump, med under et sekund fra P1 til P3.

DragonSpeed #81
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Cadillac Racing #01 var flyvende ude på banen, hvor Sebastien Bourdais havde slået et lille hul til Matt Campbell i Porsche Penske Motorsport #7, udover at de var hurtigere i deres pitstop.

Føringen i LMP2 skiftede, da TDS Racing #11 dykkede indenom Vasser Sullivan Lexus #14, mens den nu tidligere førende United Autosports USA #2 tog den udenom i Sving 17. Et par omgange senere mistede 2’eren også andenpladsen, da Crowdstrike Racing by APR #04 dykkede forbi i Sving 7.

Conquest Racing Ferrari #34 fik en Drive-through, da de havde kørt for hurtigt i pitten.

Problemerne for Lone Star Racing Mercedes #80 fortsatte, og de måtte endnu en gang tilbage til teltet, for at reparere på bilen.

Ford Multimatic Motorsports #65 blev for anden gang i løbet snuppet med for lavt dæktryk, hvilket kostede dem endnu en Drive-through.

Der kom Full Course Yellow med 81 minutter tilbage af løbet, da der lå vragdele i Sving 16, som skulle samles op.

Det fik de 6 forreste GTP biler til at pitte, hvilket ændrede rundt på rækkefølgen. Cadillac Racing #01 behøvede ikke at tanke så meget som Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40, og kunne derfor tage P1, ligesom Porsche Penske Motorsport #7 også smuttede forbi 40’eren. Til gengæld satte de Louis Deletraz i bilen i stedet for Jordan Taylor, hvilket bestemt ikke var nogen nedgradering.

TDS Racing #11
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Omgangen efter pittede næsten alle GTD biler, hvilket gav en hulens kø og trafik i pitten. Magnus Racing Aston Martin #44 valgte ikke at pitte, mens Winward Racing Mercedes #57 var den førende at de biler som pittede. I GTD Pro sprang Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 fra 5. pladsen til 1. pladsen, med den tidligere førende Vasser Sullivan Lexus #14 toer.

Der blev også skiftet pladser i LMP2, hvor DragonSpeed #81 nu var i front med Malthe Jakobsen bag rattet, mens Mikkel Jensen i TDS Racing #11 var toer. Jakobsen havde på en eller anden måde fået en omgangs forspring på konkurrenterne.

Løbet blev givet frit igen med 58 minutter tilbage på uret.

DragonSpeed #81 havde lavet en kæmpe brøler under Safety Car perioden, og vundet en omgang på resten af feltet – Stop and Go straf på 3 minutter og 44 sekunder! Dermed var Malthe’s drøm om den store pokal i dagens løb ovre.

BMW M Team RLL #25 var en tur af banen i Sving 10, efter en duel, hvor han endte på ydersiden og ude i gruset.

Iron Lynx Lamborghini #60 fik en Drive-through, da de næsten kørte ud af pitten med benzinslangen i bilen. Mekanikeren nåede lige at trække den ud af bilen, inden at der skete noget alvorligt. Men en straf slap de ikke for.

Wayne Taylor Racing with Andretti Lamborghini #45 fik en Drive-through, da de havde ramt et dæk i pitten.

Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4 & #3
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Winward Racing Mercedes #57 tog føringen af GTD igen, efterfulgt af Wright Motorsports #120 og Cetilar Racing Ferrari #47.

Der var kontakt mellem Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #4 og Vasser Sullivan Lexus #12 i Sving 4, hvor 12’eren endte inde over græsset.

Der var problemer for Proton Competition Ford #55, som kørte langsomt ude på banen, inden Corey Lewis parkerede bilen i Sving 9. Det udløste en Full Course Yellow, da bilen skulle slæbes i sikkerhed. Dermed var de ude af løbet.

Der kom grønt flag igen med 40 minutter tilbage på uret.

Alle på nær top-3 i LMP2 pittede – men de skulle pitte omgangen efter. Det ændrede stillingen i klassen, hvor Era Motorsport #18 sprang på P1, foran Riley #74, og Crowdstrike Racing by APR #04, mens TDS Racing #11 faldt helt tilbage på P4.

Der kom Full Course Yellow igen, da der lå en ny vragdel på banen – denne gang i Sving 15. Der havde været kontakt mellem AWA #13 og Ford Multimatic Motorsports #64, hvilket rev bagkofangeren af Ford raceren, og lå midt på banen.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #10 valgte at pitte, og få friske dæk på, som de eneste i GTP kategorien.

Risi Competizione Ferrari #62 var førende i GTD Pro, inden feltet blev sendt afsted.

MDK by High Class Racing #20
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Feltet blev sendt afsted med 23 minutter tilbage på uret.

Der var skubben i Sving 3, hvor Proton Competition Mustang Sampling #5 blev sendt over græsset – men heldigvis tilbage på fast underlag, uden at ramme andre.

Cetilar Racing Ferrari #47 var fremme på andenpladsen i GTD kategorien.

Vasser Sullivan Lexus #14 kom forbi Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 i en udbremsning i Sving 7, i kampen om andenpladsen.

En omgang senere tog Vasser Sullivan Lexus #14 føringen, mens AO Racing Porsche #77 fulgte med forbi Risi Competizione #62. 62’eren kom forbi 77’eren igen få sving senere, efter meget skubben og puffen mellem de to.

Crowdstrike Racing by APR #04 havde et spin i Sving 17, efter et overhalingsforsøg på Riley #74, men kom heldigvis videre. Dermed røg deres podieplads i LMP2 kategorien, da TDS Racing #11 rykkede frem på P3.

AO Racing Porsche #77
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 fik kæmpet sig frem på andenpladsen i GTD Pro, mens Rexy #77 endelig fik has på Risi #62.

Der var hård kamp om føringen af løbet, hvor Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40 lå helt oppe under bagvingen på Cadillac Racing #01.

40’eren var helt oppe på siden af #01, med 8 minutter tilbage af løbet, og blev næsten presset helt op i pitmuren, inden schweizeren tog det smarte valg og bakkede af.

Deletraz dykkede meget meget sent på Bourdais ind i Sving 7, men fik udbremset sig en smule. Dermed lå han på ydersiden af Bourdais, og gav et lille kys på Acura racerens bagende. Det blev gentaget i Sving 10 – men 40’eren var forbi, og fik hurtigt slået et hul til #01.

Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 holdt stille i Sving 3 i barrieren, og dermed var deres drøm om en podieplads slut.

Riley #74 faldt tilbage i LMP2 kategorien, og det rykkede TDS Racing #11 op på andenpladsen – med 2 minutter tilbage af løbet.

Proton Competition Mustang Sampling Porsche #5 havde et spin på næstsidste omgang af løbet, og dermed var deres 4. plads i GTP væk.

AO Racing Porsche #77 fik en Drive-through, da de blev dømt for at have skubbet Corvette Racing by Pratt Miller Motorsports #3 i barrieren.

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Wayne Taylor Racing with Andretti Acura #40 med Louis Deletraz, Jordan Taylor, og Colton Herta vandt løbet, foran Cadillac Racing #01 med Sebastien Bourdais, Renger van der Zande, og Scott Dixon, mens Porsche Penske Motorsport #7 med Felipe Nasr, Dane Cameron, og Matt Campbell sluttede treer.

Era Motorsport #18 vandt LMP2 for anden gang i 2024 med Dwight Merriman, Ryan Dalziel, og Connor Zilisch, foran TDS Racing #11 med Steven Thomas, Hunter McElrea, og Mikkel Jensen, mens United Autosports USA #22 med Dan Goldburg, Bijay Garg, og Paul Di Resta sluttede P3.

DragonSpeed #81 med Henrik Hedman, Rasmus Lindh, og Malthe Jakobsen sluttede 7’er, lige foran MDK by High Class Racing #20 med Laurents Hörr, Seth Lucas, og Dennis Andersen.

Era Motorsport #18
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Vasser Sullivan Lexus #14 med Jack Hawksworth, Ben Barnicoat, og Kyle Kirkwood vandt GTD Pro, foran Risi Competizione Ferrari #62 med Daniel Serra, Davide Rigon, og James Calado, og med Iron Lynx Lamborghini #19 med Mirko Bortolotti, Franck Perera, og Jordan Pepper på tredjepladsen.

AO Racing Porscshe #77 med Laurin Heinrich, Sebastian Priaulx, og Michael Christensen sluttede på 9. pladsen, efter straffen.

Vasser Sullivan Lexus #14
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

GTD kategorien blev vundet af Winward Racing Mercedes #57 med Philip Ellis, Russell Ward, og Indy Dontje, foran Cetilar Racing #47 med Giorgio Sernagiotto, Roberto Lacorte, og Antonio Fuoco, og Wright Motorsports Porsche #120 med Elliott Skeer, Adam Adelson, og Jan Heylen.

Inception Racing McLaren #70 med Brendan Iribe, Ollie Millroy, og Frederik Schandorff sluttede 7’er, mens MDK Motorsports Porsche #86 med Klaus Bachler, Kerong Li, og Anders Fjordbach fik kæmpet sig hjem på P12 blandt GTD bilerne.

Winward Racing Mercedes #57
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Næste løb i IMSA WeatherTech SportsCar Championship er den 20. april på gaderne i Long Beach, hvor GTP og GTD kategorierne er de eneste på plakaten.

Relaterede nyheder