ADAC GT Masters har annonceret en velkendt kalender, forud for 2021 sæsonen.
Indtil videre er de 7 foreløbige datoer frigivet, men som alting i disse tider, kan der risikere at komme ændringer.
Sæsonen starter efter planen i Oschersleben den 14.-16. maj, inden turen går videre til Red Bull Ring en måned senere. Herefter står den på sommerferie, inden Nürburgring er klar i starten af august.
14 dage senere tager holdene til Zandvoort, inden Lausitzring køres knapt en måned senere. De to finaleweekender skal køres den første og midterste weekend i oktober måned, på henholdsvis Sachsenring og Hockenheimring.
Serien har været rigtig gode til at holde fast på 6 af disse 7 løb. Lausitzring har skiftet lidt frem og tilbage, hvor tjekkiske Most typisk har erstattet den. Nu her der kommet lidt ro på fremtiden for Lausitzring igen, efter DEKRA har købt hele anlægget, og er blevet interesseret i at afholde nogle løbsweekender igen.
Samtidig har DMSB (Deutschen Motor Sport Bundes) valgt at give serien prædikatet det Internationale Tyske GT-Mesterskab. Der kører aktuelt en intern kamp i Tyskland, hvor ADAC GT Masters har kørt med GT3 biler siden 2007, mens DTM serien kigger på også at køre med nogle GT3 biler i den kommende sæson. Det ser dog ud til at DMSB støtter GT Masters en anelse mere end de andre planer.
Hele 2021 kalenderen ser således ud:
14.05. – 16.05.2021 | Motorsport Arena Oschersleben | |
11.06. – 13.06.2021 | Red Bull Ring | |
06.08. – 08.08.2021 | Nürburgring | |
20.08. – 22.08.2021 | Circuit Zandvoort | |
10.09. – 12.09.2021 | Lausitzring | |
01.10. – 03.10.2021 | Sachsenring | |
15.10. – 17.10.2021 | Hockenheimring |