Inter Europol med fuldt hold

Tingene er faldet i hak hos Inter Europol Competition, så holdet alligevel kan stille med to biler ved European Le Mans Series 2021 Åbningsløbet i Barcelona, næste weekend.

For et par uger siden, blev to af deres tre kørere annonceret i bil #13, men samtidig måtte holdet også oplyse, at sæderne i deres anden LMP3 racer stod helt tomme grundet rejserestriktioner.

Det gør de imidlertid ikke længere. Julius Adomavicius, Alessandro Bracalente og Mattia Pasini skal køre i bil #14. Især sidstnævnte får måske en klokke til at ringe hos visse motorsports fans. Pasini er nemlig tidligere Moto2 og MotoGP kører, men vil nu forsøge sig på fire hjul.

Bilen bliver med sikkerhed spændende at følge gennem ugen, men med så hård konkurrence, som der plejer at være i LMP3 kategorien i ELMS, så bliver det næppe nogen, som kommer til at køre med omkring top 5 resultaterne i den kommende weekend.

Inter Europol Competition #13
Photo: JJ Media

Det kan bil #13 derimod sagtens komme til. Martin Hippe og Ugo de Wilde blev annonceret for et par uger siden, og de får følgeskab af Julien Falchero. De to sidstnævnte debuterer indenfor LMP3 ræs, men det er bestemt ikke umuligt. Falchero kørte to sæsoner i GP3, hvor hans bedste placering var en 5. plads, og yderligere fire andre top-10 resultater.

European Le Mans Series holdene starter deres officielle testkørsler på mandag, hvor de har to dages test på Circuit de Barcelona-Catalunya, inden selve løbsprogrammet starter fredag, og kulminerer med løbet søndag den 18. april klokken 11.00 dansk tid.

Relaterede nyheder